Ridley Scott er tilbage i instruktørstolen, og har lavet en forbavsende effektiv efterfølger til GLADIATOR II. Stilen er den samme, men Ridley Scott har fulgt med tiden. og den nye Gladiator-film afspejler også de tekniske fremskidt, der er sket indenfor filmbranchen siden den første film for snart et kvart århundrede siden.
Paul Mescal (“Aftersun”) har i hovedrollen et næsten dyrisk element i sin fysik, og er på flere måder fuld på højde med Russell Crowe, der noget overraskende vandt en Oscar for sin indsats i den første film, selvom han viste flere facetter i sit spil i film som “The Insider” og “Et smukt sind”.
Pedro Pascal skuffer i rollen som hans stedfar, men Denzel Washington yder filmens bedste præstation som dekadent og udspekuleret skurk. Connie Nielsen har fået mere tyngde i spillet, og det klæder hende, selvom hun faktisk er bedst i en enkel scene i “Origin”, en anden af ugens premierefilm. Rent sprogligt er den største nydelse dog at høre gamle Derek Jacobi (titelrolleindehaveren i den klassiske tv-serie “Jeg, Claudius”) tale med store bogstaver.
Som den ældste af kejserbrødrene er britten Joseph Quinn slet ikke ueffen, mens Fred Hechingers portræt af den yngste og mest psykopatiske af kejserbrødrene ligner en prøvefilm til en ny serie om den unge Joker.
GLADIATOR II fremstår som en flot produktion med klædelige kostumer, medrivende underlægningsmusik og en række flotte effekter. Så man kan sagtens begive sig i biografen til denne storfilm, der hører blandt de bedre af slagsen i år. Og hvis en efterfølger til den Oscar-belønnede “Gladiator”-film for alvor skal give mening, så må det være i biografen.
