Den fynske opera har med Eva-Maria Melbye som kunstnerisk leder være præget en betydelig nysgerrighed med hensyn til værker, der ikke tidligere har været spillet på en dansk scene.
Det kommer nu publikum til gode, hvor italienske Nicola Vaccajs GIULIETTA E ROMEO får dansk premiere i Det Fynske Operas hjemsted i Odense. Værket er ikke overraskende inspireret af William Shakespeares “Romeo og Julie”, som her får sin helt egen vinkel, og det er ikke tilfældigt, at navnet “Giulietta” (Julie) står før “Romeo”.
For denne gang oplever vi i endnu højere grad verdens største kærlighedstragedie fra Giulietta og hendes famiies synsvinkel. Det giver tilmed et mere aktuelt perspektiv på historien, og Nicola Vaccaj vover tilmed at tilføre slutningen en helt ny drejning, som dog giver mening i denne sammenhæng.
GIULIETTA E ROMEO fremstår med som en ganske bedårende bel canto-opera med gode stærke karakterer. Kontratenoren Morten Grove Frandsens portræt af Romeo er ikke udelukkende sympatisk, og man aner også en vis egoisme bag den bløde facade.
Katinka Bohse Meyers Giulietta er under pres fra flere sider og man mærker hendes frustrationer i stemmen såvel som i kroppen.
Martin Vanbergs smukke røst forgylder partiet som Capellio, Giuliettas fader, og han formår at menneskeliggøre Capellios handlinger, så vi i det mindste forstår dem. Nina Clausens Adelia er skræmmende i sin apati og Simon Sumals Tepaldo fremstår i grunden som et fornuftigt alternativ til Romeo. Som kirkens mand Lorenzo har Morten Frank Larsen en magtfuld udstråling, men helt tryg ved ham bliver vi aldrig.
Marie í Dalis scenografi udmærker sig ved at have Giuliettas afdøde bror på scenen. En konstant påmindelse om Romeos grufulde gerning. En byrde som både Giulietta og hendes familie bærer på resten af livet – ikke mindst i relation til Romeo. En flot lysvæg minder os samtidig om den religiøse tro, der nok prædiker tilgivelse, men det er lettere sagt end gjort med et lig som fast gæst i stuen.
GIULIETTA E ROMEO er et værdifuldt fund og dets fremførelse en sejr for Den Fynske Opera. Bernhard Melbye Voss bearbejdelse gør samtidig værket tilgængeligt for alle uden på nogen måde at forsimple det. Dirigenten Virginia Guastella og hendes dygtige musikere får i den grad musikken til at leve, og det behøver bestemt ikke være sidste gang, at dette værk opføres på dansk grund.
(Michael Søby)
