Forårets første balletpremiere på Det Kongelige Teater lagde ud med George Balanchines SERENADE til musik af Pjotr Tjajkovskij. Her var det især de kvindelige dansere, der gjorde sig fordelagtigt bemærket med deres præcision. Karinskas kostumer til kvinderne var dog også betydelige mere klædelige end kostumerne til mændene, der lignede forvoksede børn i deres lyseblå sparkedragter.
Så var Jorma Elos kropsnære kostumer helt anderledes klædelige i aftenens anden ballet, den finske SIBELIUS’ 4. SYMFONI. Elos sanselige koreografi gik i smuk symbiose med Sibilius’ lidenskabelige musik, og her var det de mandlige dansere anført af Joseph Aumeer, Tobias Praetorius og Meirambek Nazargozhayev, der imponerede med karakterfuld dans.
Men aftenens højdepunkt efter den anden og længste pause blev alligevel Harald Landers med rette elskede koreografi ETUDES. Det Kongelige Kapel under ledelse af Matthew Rowe gav Knudåge Riisagers musik vinger, men det var dansetrioen Emma Riis-Kofoed, Alban Lendorf og Jón Axel Fransson, der sørgede for en sublim afslutning på en storartet balletaften.
Både sammen og hver for sig fremstod de lysende smukke med graciøse bevægelser og velgørende overskud. End ikke de mandlige korpsdanseres uklædelige hjemmedragter, som Rikke Korfix og Lise Lander havde ansvaret for, kunne ikke for alvor forstyrre glæden ved det høje tekniske niveau hos de tre solister, og det afsluttende stående bifald var præget af utilsløret eufori.
(Michael Søby)
