GANLØSE REVYEN 2026

★★★★☆☆

Ganløse Revyens 25-års jubilæum lagde ud med farverige velkomstcocktails og en overdådig frokostbuffet, der efterlod samtlige gæster storsmilende. Et fornemt vidnesbyrd om, at kroens ejer Jan Bergmann har formået at holde den høje kulinariske standard, der altid har kendetegnet Ganløse Kro.

Revyens grundlægger Ulla Jessen mindes smukt i forestillingens fine åbningsnummer, der havde både tekst og musik af den unge Lukas Birch, som snart har leveret materiale til alle landets revyer. I Ganløse Revyen 2026 markerer han sig også med visen ”En rummelig mor”, hvor Daniel Lassens vege unge mand springer ud som heteroseksuel overfor for sin mor (i et fint samspil med den forrygende Anne Karin Broberg), der ellers havde set frem til at møde Silas Holst. Et generationsskifte i dansk revy er tydeligvis allerede i gang.

Birch har også leveret det sjoveste materiale, som Lisbeth Kjærulf har at arbejde med i denne revy. Først som en kvinde med nogle særdeles veludviklede hedeture overfor en herlig perpleks Daniel Lassen, og i 2. akt i et storartet musicalmedley, der for alvor viser hendes stemmes betydelige omfang.

Anne Karin Broberg og Bjarne Antonisen forvalter en tekst af Martin Ahlehus med sødme, og visen viser sig at være langt mere uskyldig, end titlen ”Den første gang” indikerer. Til gengæld er numre som ”S&M” og ”Varm luft” simpelthen for platte til en jubilæumsrevy. Selvfølgelig skal der være plads til den brede folkelige humor, men det er der også f.eks. i det skræmmende kor, vi møder i ”Glimt fra den danske sangskat.”

Maja Muhlack bidrager til Ganløse Revyen 2026 med godt humør og en umiddelbar musikalitet, men hendes eneste solonummer forekommer desværre håbløst gammeldags.

Anne Karin Broberg giver den gas som traurig digter i tre velskrevne indslag af Tor Bagger, og lyser op med sit gamle Grand Prix-hit “Når man kun er 18 år” i revyens boblende veloplagte afslutningsnummer dedikeret til alle de Grand Prix-sange, der ikke vandt.

Her kulminerer Michel Castenholts iscenesættelse i en gennemmusikalsk finale – godt hjulpet af kapelmester Josef Aarskov og den alsidige musiker Stuart Goodstein.

De stående ovationer, der fulgte efter, vidnede om en revy med hjertet på rette sted.

(Michael Søby)