FULD AF KÆRLIGHED

★★★★★☆

Med FULD AF KÆRLIGHED har Christina Rosendahl begået sin mest personlige film. Portrættet af en dansk kernefilm, der sprænges på grund af faderens alkoholproblem, føles også radikal anderledes end andre danske film om alkoholisme (“Café Paradis”, “Bænken” etc.), fordi hovedpersonen ikke er den mandlige dranker, men derimod hans 20-årige datter, Sofia.

Hun spilles med lige dele skrøbelighed og smerte af Viilbjørk Malling Agger, der ufrivilligt kommer til at stå i midten mellem sine forældre, som begge har svært ved at se deres egne fejl i øjnene. For Lars Ranthe bliver denne faderrolle et nyt højdepunkt i karrieren, og Stine Stengade har næppe nogensinde være bedre end som moderen, der må erkende, at hun keder sig lidt sammen med den ædru far.

Også filmens øvrige roller spilles med overbevisning, og selvom FULD AF KÆRLIGHED kan være en hård nyser for folk med kendskab til denne forfærdelige folkesygdom, så har den også en sanselighed og en sødme, der i sidste ende favner alle de medvirkende.

FULD AF KÆRLIGHED er en film, der ikke giver sit publikum falske forhåbninger, men derimod inspirerer til klarsyn og empati, hvis man som familie vil gøre fremskridt på den front.