FUCK ME

★★★★★★

Den argentinske danser Marina Otero har som så mange kolleger måtte betale prisen for en succesfuld karriere med en ødelagt krop. Talrige langvarige hospitalsophold og operationer senere skaber hun en smertelig smuk forestilling om længslen efter at bruge sin krop som tidligere i tæt forening med smukke mandlige dansere.

Vi ser uddrag af tidligere værker projiceret på bagvægen, mens de oftest nøgne dansere stlller sig til rådighed for Marina Oteros heftige koreografi. Flere gange med en af de unge mænd i rollen som den unge Marina. Scener med simuleret hård sex mixes med up-beat dans til argentinsk pop og folkemusik og internationale hits.

De fem fyrige dansere skåner ikke sig selv, men deres mod og fysisk kunnen har her er et formål, og efterlader det ekstatiske publikum i en på een gang eftertænksom og euforisk stemning.

FUCK ME, der i Århus præsenteres på Aarhus Teaters Scala-scene, er et vildt samarbejde mellem CPH STAGE, ILT Festival, Toaster (Husets Teater) og Revolver (Republique).

(Michael Søby)