Man forstår godt, at andre dele af teaterbranchen føler sig klemt af de mange store musicals, der præger teaterrepertoiret i øjeblikket. Men vi oplever også en ny storhedstid for musical-genren på de danske scener i disse år.
”Dear Evan Hansen” på Det Kongelige Teater må nok betragtes som den mest sublimt spillede af dem alle p.t., og ”My Fair Lady” på Det Ny Teater er en pragtopsætning af et musical-mesterværk forgyldt af Susse Wold og Tommy Kenter. Nu kan man så opleve det mest velsyngende ensemble i Disney-musicalen ”Frost” på Falkonerscenen anført af Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg – to af landets dygtigste musicalsangerinder – på toppen af deres ydeevne.
Chris Buck og Jennifer Lees elskelige animationsfilm FROST er inspireret af H. C. Andersens ”Snedronningen” og havde premiere i 2013. Året efter vandt den to Oscars – for sangen ”Let It Go” (”Lad det ske”) og som årets bedste animationsfilm. Teaterversionen fik Broadway-premiere i 2018 og modtog bl.a. en Tony-nominering som årets nye musical, og senere blev West End-udgaven hædret med flere Olivier-nomineringer inkl. ”bedste nye musical”.
Det nordiske islæt er ikke til at tage fejl af i den første danske sceneudgave af FROST, produceret af det islandske teaterselskab Vestuport i samarbejde med førende teaterselskaber i de fem nordiske hovedstæder. I København er det således Lion Musicals, der er samarbejdspartneren – med Maja AAS som chefproducent og Thomas Langkjær som Executive Producent.
På Falkonerscenen tager Börkur Jónssons overdådige scenografi sig ud med næsten magisk effekt, som man i den grad forbinder med navnet Walt Disney. Rikke von Qualens kostumer læner sig trofast op ad filmens fortryllende design, der ikke bare har fået småpiger til at pynte sig på fineste vis med næsten identiske kjoler, men også flere beundringsværdige fædre.
Kapelmester Mikkel Gomard og hans trio af dygtige musikere har ære af deres indsatser, men det kan ikke nægtes, at store dele af musikken er indspillet på forhånd, hvilket et ressourcestærkt selskab som Disney ikke burde acceptere.
Kim Ace Schjerlund, Fredericia Teaters uforglemmelig Tarzan, får heldigvis musikken til at leve takket være sin forrygende koreografi, der understreger, at han også på den front hører blandt genrens bedste.
Gisli Örn Gardarsson og Thorunn Erna Clausens iscenesættelse får heldigvis det bedste frem i alle de medvirkende – fra de kære småpiger, der spiller søstrene Anna og Elsa som børn til Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg, der lagde stemmer til de voksne udgaver af Anna og Elsa i filmen, og som nu – endelig – får lov til at folde dem ud på scenen.
Vokalt synes de stærkere end nogensinde, og skuespiltalenterne er tydeligvis også blevet forfinede med tiden. Kristine Yde Eriksens store komiske talent har aldrig været mere indlysende end her, og ligesom i musical-versionen af ”Borgen” bekræfter Maria Lucia Heiberg Rosenberg, hvor langt hun er kommet med sit dramatiske talent. Sammen bærer de forestillingen – ikke mindst sangligt, men de får også stærk opbakning af en række af dygtige mænd i diverse biroller.
Diluckshan Jeyartatnam er således umodståelig som snemanden Olaf – og han har aldrig været sjovere på en scene end her. Vi husker ham for hovedrollen i ”Prinsen af Egypten”, der udløste en Reumert-talentpris, men han er faktisk endnu bedre her, og børnene elsker ham.
Niels Skovgaard Andersen, der havde hovedrollen i Sting-musicalen ”The Last Ship”, er fortræffelig som Kristoffer, en smukt underspillet præstation, der afspejler Kristoffers tilbageholdende men kærlige væsen.
Mads Panik er med sit udsøgte kropssprog ubetalelig morsom i rollen som Sven, det løjerlige rensdyr og Kristoffers bedste ven. Christian Lunds smukke stemme kommer til sin ret i rollen som den fæle Prins Hans, og Morten Lützhøft gør god fyldest i et par småroller. Nævnes bør også Jesper Hagelskær Paasch som trolden Pabbie og Christian Collenburg som biskoppen, der begge fortjener mere plads i andre forestillinger.
Men kom selv ind og se FROST – THE MUSICAL, og lur mig, om du ikke tager dig selv i at synge ”Let It Go” bagefter – uanset dit køn og din alder – inden du går i seng…
(Michael Søby)
