Mohammad Rasoulofs Guldbjørn-belønnede “Der findes ingen ondskab” fra 2020 blev den iranske instruktørs internationale gennembrud. Hans seneste film FRØET FRA DET HELLIGE FIGENTRÆ regnes blandt favoritterne til Oscar-prisen for årets internationale film, og er dermed en alvorlig trussel for den danske Oscar-kandidat “Pigen med nålen”.
Med 13 Oscar-nomineringer i ryggen ligner den franske musical “Emilia Pérez” dog en vinder, men Walter Salles’ “I’m Still Here” har mest medvind i øjeblikket. Og da både Salles og hans stjerne Fernanda Montenegro på skandaløs vis blev forbigået for over 25 år siden, da “Central Station” var Oscar-kandidat, fremstår “I’m Still Here” som det helt rigtige valg – også rent moralsk.
Det gør dog ikke FRØET FRA DET HELLIGE FIGENTRÆ til en mindre fremragende film, og den blev da også hædret med bl.a. den internationale kritikerpris Fipresci på Cannes filmfestival sidste år. Med til historien hører også, at Mohammad Rasoulof har instrueret filmen fra sit eksil i Frankrig, og myndighederne er hele tiden på nakken af ham og hans familie.
FRØET FRA DET HELLIGE FIGENTRÆ fortæller om en nyudnævnt iransk undersøgelsesdommer, der erfarer, at hans forgænger blev fyret, fordi denne ikke ville dømme en ung mand til døden. Nu lander ansvaret hos den nye dommer, der i forvejen har det svært ved at sætte sig i respekt hos sin familie, og den offentlige omtale af sagen gør ikke sagen bedre.
Pludselig tager historien en uventet drejning og udvikler sig til en afsindig spændende kriminalhistorie, og på trods af en spilletid på næsten tre og en halv time, er man faktisk med hele vejen.
Ligesom filmens titel afspejler handlingen også et korrumperet samfund, hvis manglende moral påvirker dets borgere i destruktiv retning.
FRØET FRA DET HELLIGE FIGENTRÆ fremstår således som begavet og blændende velspillet politisk filmkunst, om end filmens slutning vil vække debat. Men måske er det i virkeligheden også det, som instruktøren ønsker?
