I rækken af bøger om kunstens kvinder er turen kommet til Franciska Clausen, og det er der godt grund til at glæde sig over. I alt for mange år har hendes virke som international avantgardekunstnerinde i 1920’erne gået upåagtet hen, og da hun i 30’erne vender hjem til Danmark, må hun erkende, at den mandeverden, der møder hende ikke interessere sig tilstrækkeligt for hendes arbejde.
Først (for) sent i livet opnår hun endelig anerkendelse, men senere har hun fået en plads opkaldt efter sig (foran Dansehallernes nye lokaler) samt en avantgarde-opera.
135 små sider lyder ikke af meget, men Jens Tang Kristensen formår virkelig at udnytte pladsen i den smukt layoutet bog. Betagende billeder – ikke mindst det indledende selvportræt – samt velvalgte fotos vidner om hendes liv og talent, og selvom vi må undvære et navneregister, får vi en værdifuld tidslinje samt et hav af noter.
Der er således grund til at være Jens Tang Kristensen taknemmelig for hans indsats, og man ønsker ham held og lykke i det videre arbejde med at digitalisere Franciska Clausens breve og postkort.
(Michael Søby)
