Meridiano Teatret, Operaen i Midten og ZeBU er gået sammen om at producere en forestilling med udgangspunkt i Michael Kviums kunst – skrevet, designet og iscenesat af mesterinstruktøren Giacomo Ravicchio.
ZeBU lægger selv scene til forestillingen, der åbner med, at fem hvidklædte skikkelser gør deres entre på række med hver deres gule olietønde om livet.
Deres sammenhold er ordløst, men man fornemmer også de individuelle behov for at gøre noget andet end flokken, og den voksende egoisme, der følger med disse behov. Men vi oplever også den isolation og ensomhed – såvel som gruppepresset, der gør, at man i sidste ende vender tilbage i gruppen – hvis man får lov.
Deres vandring i livet er også en udvikling og gradvist får de også sprog. En form for fælles udtryk, men også meget personlige udladninger.
Den formidable Karin Norrinder, der med sit ekspressive faretruende spil bliver eftermiddagen midtpunkt, synger med sjæl en slags jazzet opera, der udløser spontant bifald fra publikum. Therese Glahn er rørende som gruppens ordløse klynker, der til sidst trætter gruppens medlemmer i en sådan grad, at de ubarmhjertigt forlader hende.
Men også mændene Lars Begtrup, Serafín Ziquer Xavier og Jan Overgaard Mogensen giver deres facetter til forestillingen, sidstnævnte med en glimrende udført volapyk-tale, der spider den maskuline selvhævdelse, men som også viser os det meget menneskelig behov for at kommunikere med andre.
FOOLS’ PARADISE fremstår som en særegen teateroplevelse ulig nogen anden i denne sæson. Den kræver noget af sit publikum, men giver os generøst så meget tilbage.
Jérôme Baurs musik og lyddesign låner desuden en drømmeagtig atmosfære til forestillingen, og de fem medvirkende formår at åbne Kviums kunst op for et helt nyt publikum – uden at afsløre alle hemmelighederne.
70 sjældne og sanselige minutter er den perfekte længde på en forestilling, der gør det urmenneskelige, som vi ofte glemmer i hverdagen, synligt for vores sjæle.
(Michael Søby)
