Torgeir Wethal var ikke blot medstifter af Odin Teatret, men også en af teatrets hyppigst anvendte skuespillere, og hans død efterlod et betydeligt kunstnerisk tomrum på teatret. Men også et dybt menneskeligt – ikke mindst for hans allernærmeste, hvilket afspejler sig i hans partner Roberta Carreris’ mini-forestilling FLOWERS FOR TORGEIR.
Vi får desværre relativt lidt konkret viden om Torgeir. Måske er forestillingen simpelthen for kort eller indforstået, og man savner i det mindste en biografisk programside, der kunne sætte diverse videoprojektioner i historisk perspektiv. Men måske handler forestillingen bare ikke primært om Torgeir, men i stedet om sorg?
Man mærker i al fald smerten i Roberta Carreri, selvom det er 13 år siden, at hun mistede sin livspartner, og der er en nænsomhed i formidlingen, der gør størst indtryk. Gardinet bag hende fremstår flænset, og danner samtidig rammen for de flotte videoprojektioner, der desværre blot antyder Torgeirs særegne talent.
Musikken og dansen er også en del af Roberta Carreris samlede udtryk, og vi får også uddrag af tekster med relation til den afdøde kunstner. Men bliver vi for alvor klogere på ham? Næh, men måske på sorgen. Den langvarige.
FLOWERS FOR TORGEIR bliver aldrig for alvor stor teaterkunst, men det er vist heller ikke ambitionen? Forhåbentlig lindrer den smerten for hans efterladte. Man har i al fald svært ved at forestille sig et mere kærligt teaterfarvel end Roberta Carreris – og hun forfalder heldigvis aldrig til banal sentimentalitet. Det er hendes kunstneriske integritet og dybtfølte kærlighed, der er oplevelsen.
(Michael Søby)
