Riddersalen har inviteret to af dansk teaters mest sjælfulde poeter sammen på scenen, og resultatet er blevet en godt 35 minutter lang forestilling for de allermindste (halvanden til 4 år).
Sigurd Dissing har skabt et kært lille hus til dem med skråt tag og et vindue, der i den grad minder om lågen til en gammel møntvask-maskine.
Holdet har selv lavet teksten, der nok rummer lidt for mange gentagelser i forhold til længden, men tonen er enkel og sød, og passer således godt til målgruppen.
Ragnhild og Kristian holder tilsyneladende af at fiske og især hvis de får lov at nyde en god kop te med mælk og en lille bette kiks. Børnene dirrer af spænding, for tænk nu, hvis en af dem fangede noget.
I første omgang bliver det blot en flaskepost, men sådan en flaskepost kan også være vigtig. For tænk hvis der er en derude i vandet, der har brug for hjælp. Så må Ragnhild have sit dykkeudstyr på, og kaste sig ud i bølgen blå.
Sigurd Dissings dukker omfatter bl.a. en lysende vandmand, og sammen med et enkelt lysskift og en udtryksfuld Ragnhild opstår der rent magi under havets overflade. Men også Bastian Popps let tilgængelige musik og Alex Byrnes blide iscenesættelse får både børn og voksne en fin lille teateroplevelse. For nogen måske ligefrem den første?
(Michael Søby)
