Kirsten Dehlholm nåede aldrig at opleve den danske premiere på FLAMMENWERFER, et værk hun selv havde konceptueret samt skrevet og iscenesat i samarbejde med Marie Dahl.
Forestillingen, der er et samarbejde mellem Hotel Pro Forma, Malmö Live Konserthus og Malmö Konstmuseum, havde verdenspremiere i Malmø og åbnede Aarhus Festuge, inden den nu har indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København.
FLAMMENWERFER betyder flammekaster og det var netop, hvad Kirsten Dehlholm var gennem et langt liv i kunstens tjeneste. Med sit ildrøde hår lyste hun op blandt de grå og triste. Hendes forestillinger slog gnister i vores sind med deres stærke visuelle udtryk og en brændende lidenskab, der altid gik hånd i hånd med hendes ikke ubetydelig intellekt.
Der var og er altid højt til loftet i Kirsten Dehlholms univers, og det mærker man i den grad i FLAMMENWERFER, der fokuser på den svenske maler Carl Fredrik Hills billedkunst. Han levede næsten halvdelen af sit liv med diagnosen skizofreni og blev passet af sin mor og søster i barndomshjemmet i Lund, mens han producerede i hundredvis af værker.
FLAMMENWERFER tager os med ind i en syg psyke og lader os via musik og sang forstå de overdådige flerdimensionelle værker, der på magisk vis vækkes til live via de gigantiske transparente projiceringer, der udgør forestillingens mageløse scenografi. Magnus Pinds raffinerede videoinstallationer går i fuldendt symbiose med Henrik Vibskovs dekorationer og kostumer smukt indrammet af Jesper Kongshaugs sublime lysdesign.
Med en hypnotisk kraft trækker komponisterne Nils Frahm og Blixa Bargald os ind i det omskiftelige sygdomsforløb med Marie Dahl som ansvarlig for vokalkompositionerne forløst til fuldkommenhed af vokalensemblet IKI. “Vrangforestillinger”, “Psykoser”, “Hallucinationer” og “Angst” er blot nogle af de tematikker, der behandles undervejs.
Det lyder tungt og traurigt, men via samspillet mellem Carl Fredrik Hills værker og den sanselige musik og sang får Kirsten Dehlholm og Marie Dahl os til at se og mærke en særegen skønhed, der også var en del af et ofte forpint liv.
En finere afslutning på Kirsten Dehlholms liv og karriere kunne hverken hun eller vi ønske.
(Michael Søby)
