Den indiske Oscar-kandidat FILMTYVEN (“Chhello Show”) fremstår som en uforfalsket hyldest til filmmediet i stil med “Et sekunds lykke” og “Mine aftener i Paradis”. Men den rummer også en stærk menneskelig historie om overlevelse i en barsk verden.
Vi følger den lille indiske dreng Samay, der får transformeret sin enkle verden efter sit allerførste besøg i en biograf. Samay er herefter offer for sine filmdrømme – både på godt og ondt. Han får en aftale med den lokale filmoperatør om at bytte mad for film, og det bliver starten på et personligt eventyr, der kommer til at overgå selv de vildeste film.
FILMTYVEN giver også et enestående indblik i indisk filmkultur, der adskiller sig radikalt fra de filmmiljøer og den filmtype, vi møder i de før omtalte film af Zhang Yimou og Giuseppe Tornatore. Den sociale armod spiller også en væsentlig rolle i FILMTYVEN, der må betegnes som det foreløbige hovedværk i “Samsara”-instruktøren Pan Nalins karriere.
Spinkle Bhavin Rabari er et fund til rolle som Samay, hans enorme energi og gå-på-mod gør, at vi hepper på den lille Samsay filmen igennem. Men FILMTYVEN er også en art dannelsesrejse, og Samay må begå nogle alvorlige fejl – også rent menneskelige, før hans livsbane for alvor folder sig ud – for ham og for os.
Men det bidrager blot til at give filmen ekstra dybde, og FILMTYVEN bliver derfor andet og mere end selvforherligende filmunderholdning.
