Louise Schouw har ikke blot kunne fejre et fornemt 25-års jubilæum i teaterbranchen, men hendes populære forestilling ”Sally far” skaffede også Louise Schouw Teater prisen som årets producent af børne- og ungdomsteater i 2024.
Nu er hun på banen med en spritny komedie af Sebastian Dorset, der hermed debuterer som solo-dramatiker. Den form for morskabsteater er efterhånden blevet en sjældenhed, men Sebastian Dorset viser udpræget talent for genren – uden at han skal forvente en Nobel-pris for sin indsats.
Han får god hjælp af scenografen Camilla Bjørnvad, der har kreeret en ganske elegant turné-scenografi, der sagtens kan illudere hjem for et travlt kvalitetsbevidst par ved navn Gustav og Astrid.
Deres effektive dagligdag bliver dog kortsluttet, da Gustavs far, Jørgen, pludselig bliver tvunget til at bo hos dem efter en bilulykke. Han omdanner parrets spisekøkken til sin egen jazzklub, og tager godt for sig af de fine vine, som han har købt på sønnens kreditkort.
Udfordringerne for det slidsomme par bliver ikke mindre, da også Astrids mor, Joan, får behov for at flytte ind i Gustav og Astrids hjem. Joan vimser konstant omkring, og er tilsyneladende lige så glad for mænd, som Jørgen er glad for kvinder.
Den dygtige teatermand Kasper Wilton har ikke blot iscenesat forestillingen med komisk overskud, men har også påtaget sig stjernebirollen som den teatralske far efter at Ole Sørensen måtte melde fra på af sygdom. Wilton, der heldigvis har en baggrund som skuespiller, leverer ikke blot en flot dublering, men en velgennemført og vittig skuespillerpræstation.
Kasper Wilton er tydeligvis vokset op i et teatermiljø, og forældrene Kai Wilton og skuespillerinden Grethe Holmer blev begge magtfulde teaterfolk bl.a. på Odense Teater, hvor Kasper Wilton selv var chef i 2000-2010. Wiltons Jørgen er en skuespiller, der har sin storhedstid bag sig, men som stadig øser generøst af Shakespeare-citaterne, så hele den unge generation flygter. Kasper Wilton rammer denne aldrende teaterfrikadelle på kornet, men giver ham også kærlighed og en tiltrængt ømhed.
Paw Henriksen er fin som hans søn, der forsøger at være rummelig, fordi han faktisk holder af den far, som blot fylder rigeligt i hverdagen. Vi får også et dejligt gensyn med Iben Donner, der aldrig bliver en kliché som den sure svigerdatter, men som bare er nødsaget til at beskytte sit arbejdsliv mod sin hyggelige men også ret alkoholiserede svigerfar.
Susanne Breuning får maksimalt ud af den relativt lille rolle som Joan, der først dukker op efter pausen, men til gengæld tilfører forestillingen så meget meget sødme og dynamik, at man i den grad godt forstår, at Jørgen får mere end et godt øje til hende. Hun gennemskuer ham, men er livsklog nok til også at se hans kvaliteter, og det smitter faktisk af på børnene.
FAR FLYTTER IND er et par fornøjelige timer i ualmindelig godt selskab – og lige hvad man har brug for, når foråret åbenbart lader vente på sig.
(Michael Søby)
