Yahya Hassan var utvivlsomt en af de mest talentfulde unge forfattere i dette århundrede, og ligeså uhyggelig velformuleret i en god debat, som han var provokerende. Hans død efterlod et tomrum og en lang række ubesvarede spørgsmål angørende omsorgssvigt (den kommunale såvel som den private).
Men med journalisten Steffen Stubager som formidler får Yahya Hassans fire søskende og hans mor nu mulighed for at besvare en række af disse spørgsmål i bogen om FAMILIEN HASSAN.
Allerede som spæd havde den lille Yahya en gennemtrængende stemme, og som den ældste af tre drenge har han også været den, der stærkest mærkede kontrasterne mellem en mor, der voksede op i palæstinensisk flygtningelejr i Libanon og en far, der praktiserede kollektiv fysisk afstraffelse af sine børn i Danmark.
Man mærker familiesammenholdet mellem de fem søskende, men også Yahyas skam de også hans yngre brødre kommer ud i kriminalitet. Da forældrene bliver skilt beholder faderen drengene, og vil ikke give dem lov til at se deres søstre
Da Yahya Hassan får udgivet sine digte er hans søskende først og fremmest stolte, men i takt med berømmelsen, og de aggressive reaktioner, som Yahya udsættes for – også når han er sammen med sine søskende, skaber splittelse i familien.
Historien om FAMILIEN HASSAN er både kærlig og vemodig, og et vigtigt litterært dokument på 288 sider, hvis man vil forstå, hvordan det kunne gå så galt med Yahya Hassan.
(Michael Søby)