Vendsyssel Teaters opsætning af August Strindbergs FADEREN starter med en lille rundvisning. Publikum inddeles i grupper og vi får nu lov til at kigge ind bag kulisserne og betragte scenografien i de tre rum, der ligger bag hovedscenografien, FADERENs arbejdsværelse, foran en halvcirkel med publikumspladser.
Scenograferne Sigrid Bennike og Sebastian Tingkær (også kendt som Torden & Lynild) har bag scenen skabt tre rum, der alle er mindre end FADERENs, hvilket ikke blot afspejler hans status i familien, men også i samfundet. I havestuen finder vi moderen, I pigekammeret datteren og i køkkenet ammen. Tre kvindeuniverser, der kun får lov til at udfolde sig i det omfang familiefaderen tillader det. Samtidig hører vi en gruppe unge mennesker udtale sig om, hvad man bør kunne forvente sig af en fader, og vi aner, at der er forandringer på vej
Jørgen Bing kan fejre et flot 40-års skuespillerjubilæum som FADEREN, hvis verden går i stykker, da han begynder at tvivle på sit eget faderskab. Mette Kolding fremstiller hans kone, som en bitter kvinde, der for længe har fundet sig i patriarkens tyranni.
Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet er reduceret til mut lillepige, og står derved i bevidst kontrast til vor tids støjende og selvrealiserende curlingbørn.
Som den gamle amme yder Lisbeth Gajhede en smuk og livsklog præstation. Hvis nogen kan få FADEREN til at ændre sig, så er det hende – men hans forfængelighed spænder desværre ben for afgørende forandringer.
Af den gruppe unge mennesker, der bidrager til forestillingen, har William B. Andersen fået den største opgave og hans nordjyske dialekt giver forestillingen et lokalt strejf, som er klædeligt.
Iscenesætter Simon Boberg lader mod slutningen hele scenografien gå i opløsning, så alle på det nærmeste befinder sig på hver deres ø. Og det er måske også der, vi er i dag? Men er der ikke opstået andre fællesskaber, siden patriarken blev detroniseret, og har de nye familiestrukturer ikke formået at styrke sammenholdet?
(Michael Søby)
