Magnus Gertten er en svensk filminstruktør med rod i Malmø, og flere af hans dokumentarfilm tager alle udgangspunkt i de flygtninge, der kom til Malmø i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrigs afslutning.
Det gælder både hans delvist danske produktion, “Håbets havn” fra 2012 og hans seneste svenske mesterværk “Nelly & Nadine”, der modtog stor anerkendelse, da den havde dansk premiere i 2022.
Nu får vi så endelig premiere på EVERY FACE HAS A NAME, Gerttens cirka fem kvarter lange dokumentarfilm om de tilsyneladende navnløse KZ-fangere, der gik i land i Malmø efter års fangeskab.
En lille stump smalfilm var alt, hvad Geerten havde at arbejde ud fra, men via et mageløst detektivarbejde lykkedes det ham at få kontakt til flere af passagererne og derved sætte navne på dem og en række andre af de forpinte men diskret håbefulde mennesker ombord.
Filmens fotografering og musik signalerer empati, også for de mennesker, som hverken kan eller vil se tilbage.
Eneste anke ved filmen er en lidt for bastand kobling til vor tids flygteningproblematik. Den konklusion ville hellere selv være kommet til fremfor at få den presset ned over en historie, der havde stået renest alene.
Men som en (med-)menneskelig dokumentation for ankomsten til friheden er EVERY FACE HAS A NAME et uforligneligt værk for en lang række mennesker.
