ETERNITY

★★★☆☆☆

Elizabeth Olsen, der har haft svært ved at leve op til sin lovende indsats i ”Martha Marcy May Marlene” i 2012, har den kvindelige hovedrolle i den irske filmskaber David Freynes’ ETERNITY.

Her skal hun vælge, om hun vil tilbringe den evighed, der venter hende efter døden sammen med den mand, som hun mistede, mens de begge var unge, eller den mand, som hun efterfølgende har delt resten af sit levende liv med.

Det burde egentlig ikke være så svært, eftersom den første kærlighed spiller af den sexede og charmerende Callum Turner (et af lyspunkterne i den seneste filmversion af Jane Austens ”Emma”), mens den livslange kærlighed i de unge år spilles af den småirriterende Miles Teller (”Whiplash”).

ETERNITYs morale giver derfor ingen mening, for Callum Turner stjæler heldigvis billedet konstant, hvilket for alvor understreger, at filmen er science fiction forklædt som trekantskomedie.

Elizabeth Olsen forekommer desværre temmelig humorforladt, men så det godt, at vi får mulighed for at glæde os over Oscar-vinderen Da’Vine Joy Randolph fra ”The Holdovers”, som dorsk efterlivskoordinator.

Vi får også et gensyn med den tidligere musicalstjerne Betty Buckley, der sang den Oscar-nominerede sang ”Over You” i Bruce Beresfords countryfilm ”Tender Mercies” med Robert Duvall i sit livs rolle.

Men miraklerne vil ikke rigtige indfinde sig i ETERNITY, så man kan med fordel vælge andre filmtilbud i denne uge.