I begyndelsen var der en podcast-serie med titlen “How Copy”. Her mødte man flere af de karakterer, der nu dukker op i Why Not Theatres seneste produktion ENTER COPY, som kan nydes på Bådteatret i Nyhavn helt uafhængig af podcast-serien.
Teksten er forfattet af Tanja Mastilo, der modtog en Reumert for “The Cheyenne are Leaving”, og som denne gang tager os med fem år ud i en fremtid, der synes at bekræfte tendenser i nutiden på bekymrende vis.
Vi møder Alice, Kendall og Simon, der alle har meldt sig frivilligt til et forsøg, som muligvis kan frigøre dem for deres personlige traumer. Alice er en pensioneret landskabsarkitekt, der har mistet både mand og barn. En hård skilsmisse er årsagen til Kendalls lidelser, og den unge ex-soldat Simon er i konstant smerte efter en ulykke og en uafklaret relation til sin tidligere løjtnant.
Alle håber på en hurtig løsning, og ingen synes at være i stand til at hjælpe selv sig.
ENTER COPY fremstår som en begavet og ganske tidstypisk satire over de hurtige løsningers tidsalder, og den fremtid, hvor vi giver lov til, at ny teknologi bliver svaret på alt. Tanja Mastilos tekst hører dog ikke blandt hendes bedste, dertil virker historien simpelthen for konstrueret. Men tematikkerne synes bestemt relevante, og Jacob Stages intime iscenesættelse finder kvaliteter i alle skuespillerpræstationerne.
Vi aner en dyb smerte i Sue Hansen-Styles’ Alice, der dog ikke fremstår som stykkets bedste rolle. Men vi nyder den elegante Alices uforskammede ordudvekslinger med Bennet Thorpes bøvede men ikke ufølsomme Kendall. Bennet Thorpe får med denne rolle lejlighed til at vise at han kan andet og mere end at more i “Crazy Christmas”-sammenhænge.
Det er dog Daniel Neil Ash, der rører os mest i rollen som den forkrøblede Simon, der prøver at finde selvrespekt, mens han forsøger at undgå andres medlidenhed. Her aner man en skrøbelighed, som er det mest ærlige, vi har set fra hans side siden soloforestillingen “The Shy Manifesto” i Bøssehuset på Christiania.
Vi må desværre nøjes med Nathan Meisters stemme denne gang, men den forgylder til gengæld hver en stavelse, han ytrer.
Syv kvarter kan være lang tid, selvom der bliver rykket en del rundt med diverse lyskasser ombord. Men takket være skuespillernes dedikerede indsats i en fint afbalanceret iscenesættelse kommer folkene bag Why Not Theatres seneste udspil også tørskoet i land denne gang.
(Michael Søby)
