Årets suverænt bedste danske dokumentarfilm i de danske biografer er en portrætfilm om den verdensberømte cirkusprinsesse Katja Schumann, der nu lever et mere stilfærdigt liv i Nordjylland, mens hun kæmper for, at de fornemme cirkustraditioner – ikke mindst inden for hestedressur – lever videre.
Her møder hun hestepigen Liv Papageorgiou Veiler, der ikke er bange for at tage fat, og som samtidig ved, at hun fået sit livs chance ved at kunne flytte ind på Katja Schumanns gård og lærer alt hvad, der er værd at lære om hestedressur og Cirkus.
Katja Schumann må dog selv erkende, at hun bestemt ikke er den store pædagog og gradvist erfarer vi, at Katja Schumann har komplicerede men ikke ukærlige forhold til sine to børn, der blev i USA, da Katjas ægteskab og cirkusliv sluttede derovre.
Filminstruktøren Anne Svejgård Lund har med omtanke dykket ned i det væld af materiale, der findes om Schumann-filmens triumfer – ikke mindst i Cirkusbygningen, og klippene brugers aldrig som fyld, men til en belyse kontraster og udvide vores forståelse.
Forskellene på den gamle kvinde og den unge pige er mange og slående, og derfor bliver den hengivenhed, der langsomt opstår mellem dem direkte bevægende. Vidunderlige er også Katja Schumanns møder med tidligere kolleger rundt om i verden. Selv hendes gensyn med Cirkusbygningen fremstår hjertegribende smukt i al sin brutalitet.
Katja Schumanns forfædre kan være stolte af den heroiske måde, hvorpå hun har forvaltet sit talent og sin viden i en omskiftelig cirkustid. Med premierer på både en film og en teaterforestilling med udgangspunkt i Schumann-familiens enestående Cirkus-historie bør Katja Schumann endelig tilgive sig selv og give sig selv lov til nyde alt, hvad hun har opnået og stadig opnår – med en loyal og lydhør ung pige ved sin side.
