EN PANDA I AFRIKA

★★★★☆☆

Richard Klaus & Karsten Kiilerich har sammen lavet en sympatisk animationsfilm med titlen EN PANDA I AFRIKA. Titlen kan måske lede tankerne hen på animations-serien “Madagascar”, men EN PANDA I AFRIKA virker både knap så hektisk og mere underfundig. Farvevalgene synes dog beslægtede og rent visuelt rammer EN PANDA I AFRIKA som de sidste solstråler, inden efterårskulden tager over.

Thure Lindhardts milde stemme er som skabt til pandaen Pang og Asger Rehers røst er et fund til rollen som orangutangen Xing Xing. Lars Mikkelsen forekommer derimod som et lidt for forudsigeligt valg til rollen som Kang, hvorimod Donald Andersen som strudsen Darius og Troells Toya som surikat-høvdingen overrasker positivt i mindre roller.

Danske A-Film har været co-producent på filmen, der begynder i det sydlige Kina, hvor Pangs bedste ven, den venlige drage Jielong, bliver bortført til Afrika. Dragen skal nemlig være en gave til den unge løvekonge, Ade. Men Pang lader naturligvis ikke sin ven i stikken og kaster sig ud i et vildt eventyr.

Man kan dog roligt til børn fra 7 år og opefter med til filmen, som er et oplagt biograftilbud til den kommende efterårsferie.