Det måtte jo komme. Når Lego kan få sin egen film, så kan Minecraft naturligvis også.
Det mest forbløffende ved Jared Hess’ EN MINECRAFT FILM er faktisk dens censurgrænse på 7 år, eftersom filmen faktisk fremstår ret voldelig – og kun en del af volden er af den godmodige legende slags. Måske var det derfor, at stort set alle de mange børn, der var inviteret til at deltage i denne pressevisning bevægede sig ud og ind af biografen i tide og i utide?
Vi transporteres til en grotest kubistist fantasiverden sammen med Jack Black, Jason Momoa, Danielle Brooks og den uimodståelige Jennifer Coolidge (“The White Lotus”).
Man skal være opmærksom på, om man vælger den originale udgave eller den med danske stemmer. I den danske version giver Benjamin Hasselflug et dynamisk bud på hovedrollen, Vicky Berlin er sjov som ondskabsfuld gris og animationsfilm-eksperten Jacob Stegelmann har en vittig gæsteoptræden.
Men ligesom Jennifer Coolidge løber med opmærksomheden på det originale lydspor, stjæler en sublimt morsom Bodil Jørgensen billedet som en liderlig skolebestyrer, der til sin egen overraskelse foretrækker en aften i byen med en lærernem “alien” fremfor en genforening med sin ex-mand.
Med sine kulørte negle og sin forkærlighed for kulørte t-shirts med muskuløse mænd sender Jason Momoas karakter ubevidste komiske queer-signaler, der nok går hen over hovedet på de fleste rollinger, men bekræfter, at filmen mere er rettet mod infantile voksne end mindre børn.
EN MINECRAFT FILM trætter dog længe før, den slutter, og det kan selv ikke nogle muntre musikalske indslag lave om på.
