Københavns store operafestival CPH OPERA kom godt fra start, selvom forestillingen EKKO på Aveny-T af tekniske årsager lod vente på sig, og endte med at være tre kvarter forsinket.
Men Josephine Opsahl og OperArkitekternes poetiske kammermusik var værd at vente på, og 8 medlevende musikere under ledelse af dirigenten Rose Heiberg gjorde tonerne nærværende på Aveny-T. Værket gav også syv meget forskellige sangere mulighed for at vise, hvad de kunne, og skabte samtidig en fortryllende helhed i scenografen Maja Ziskas queer-univers, der bør appellere til hovedstadens mange danske og udenlandske gæster i forbindelse med Copenhagen Pride.
Med udgangspunkt i myten om Echo og Narkissos udforsker iscenesætteren Nasim Aghill kærlighedens grænser, men udfordrer også vores opfattelse af, hvilke stemmer der kan synge opera.
Dragkunstneren Danica DImefox har hverken en stemme eller en fremtoning, som man normalt møder i operasammenhænge, men begge dele rummer i al fald dramatiske muligheder. Katinka Fogh Vindelev imponerer med sin stemmepragt i lighed med Simon Surnal og Alexis Daumerie, der på interessant vis demonstrerer spændvidden indenfor operasang i denne forestilling.
Joel Valois åbenbarer en smuk og overraskende dyb stemme i sin spinkle krop, og Steffen Jespersen fortryller med sin lyriske lyse røst – ikke mindst i sin betagende solo mod slutningen af 1. akt. Aaron Josi Sternbauers kønsneutrale fremtoning stiller desuden spørgsmålstegn ved operagenrens stereotype mande- og kvinderoller.
Alvina Chamberlands enkle og repetitive libretto klæder de overvejende blide toner og EKKO bliver en næsten meditativ musikoplevelse, man ikke ville have været foruden.
(Michael Søby)
