Krisen i Gaza har gjort HamletScenens EKKO FRA VENEDIG mere aktuel end man med ret og rimelighed kunne have forudset. Forestillingen er ikke moderne fortolkning af Shakespeares tekst, men snarere et nyt stykke forfattet af den spændende dramatiker Joan Rang Christensen (“Vinger”, Teater Grob), der har ladet sig inspirere af karaktererne og konflikterne i William Shakespeares “Købmanden i Venedig”.
Der drages paralleller til jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig, men også til den danske redningsindsats i 1943 og til vor tid. Mahlers betagende musik, som for altid vil være forbundet med Luchino Visconti-filmen “Døden i Venedig” fra 1971, virker dog som et bizart valg i forbindelse med Shylocks erindringer.
“Købmanden i Venedig” fremstår i dag som et kontroversielt stykke og Shakespeares portræt af den griske købmand Shylock er blevet kritiseret fra flere sider for at være antisemitisk. Men det er EKKO FRA VENEDIG langt fra, faktisk kan man se stykket som et forsvar for Shylock og andre forfulgte jøder.
Krisen i Gaza forekommer dog mere kompleks end som så, men som udgangspunkt for en debat er EKKO FRA VENEDIG bestemt interessant. Men måske forudsætter Joan Rang Christensen, at publikum har et bedre kendskab til stykkets detaljer end tilfældet er, og man gør derfor klogt i at se læse stykket – eller i det mindste en synopsis – inden man begiver sig ind i HamletScenens teatersal, hvis man vil have maksimalt ud af forestillingen.
Antonio og Bassanio er i EKKO FRA VENEDIG mere end venner, hvilket får Joan Rang Christensen til at minde os om, at jøderne ikke var den eneste forfulgte minoritet i verdenshistorien. Også homoseksuelle blev og bliver jaget og dræbt på grund af deres identitet. Ernesto Piga Carbone og Alexander Bryld Obaze spiller dem fortræffeligt, og Ernesto Piga Carbone agerer ligeledes dæmon, mens Alexander Bryld Obaze overbeviser som luderen Nerissa.
Josephine Raahauges Portia træder for alvor i karakter, da hun forklæder sig som en mandlig dommer, der ender med at idømme den nådesløse Shylock en straf, der koster ham alt. Man havde gerne set en mere farlig og frygtelig udgave af Shylock i Morten Hauch-Fausbølls skikkelse, det er næsten for let, hvis han kan frikendes moralsk, blot fordi at jødeforfølgelse har været et fænomen i flere århundreder. Og hvorfor Hauch-Fausbøll også skal spille købmandens Karen Blixen-agtige datter, får vi aldrig et tilbundsgående svar på.
Men vi er ganske godt underholdt i Christoffer Berdals vitale iscenesættelse, og Catia Hauberg Engels aflange scenografi er også et plus for forestillingen. Så har man mod på en intellektuel teatralsk udfordring, bør man afgjort tage turen til Helsingør, hvor man finder HamletScenen lige ved siden af det prægtige Kronborg.
(Michael Søby)
