I en skov nær en skovsø står et 210 år gammelt egetræ. En kamerahold har fulgt træets udvikling i over et år, men i ligeså høj grad alle de store og små skabninger, der er afhængige af dette træ.
Selv hvis man er storforbruger af naturprogrammer på diverse tv-kanaler og streamingtjenester, bliver man ganske overvældet over de mange blændende optagelser, der bidrager til en dybere forståelse af træets nødvendighed og dyrelivets skrøbelighed.
Det er sandelig heller ikke noget at sige til, at mus ofte virker som nogle små gennemneurotiske skabninger, for deres liv er konstant på spil, selvom de primært vover sig udenfor i håb om at skaffe mad til deres hastigt voksende familier.
Man gisper også efter vejret, da et modbydeligt kryb nærmer sig en rede med forsvarsløse fugleunger i en af trækronerne, eller når en ørn i et afsindigt tempo jager en af de mindre fugle mellem de mange træstammer.
Men heldigvis forfalder instruktørerne Laurent Charbonnier og Michel Seydoux aldrig til det makabre, og med både humor og ynde præsenteres vi for de daglige kampe mellem liv og død, der udspiller sig i skyggen af det storslåede egetræ. Bliver der brugt effekter, er det primært til at skildre livet under jorden omkring træets rødder. Her omdannes larver til fascinerende skabninger ved navn nøddesnudebiller, mens træets rødder vokser sammen og sikrer, at træet står fast i sin jord trods storm og slud.
EGETRÆETS HJERTE (“Le Chêne”) er en betagende filmoplevelse på 80 minutter, og samtidig med at man køber billet, støtter man faktisk en god sag, eftersom to kroner af billetprisen doneres til non-profit organisationen “Plant et træ.”
