Producenten, manuskriptforfatteren og instruktøren Bryan Fuller har i årtier været en af dem, som fra tid til anden kaldt lovende, men hans karriere fik bare aldrig substans, og han er stadig mest kendt som Star Trek-nørd.
Hans seneste projekt DUST BUNNY handler om den 10-årige pige Aurora, der tror, at et monster har ædt hendes forældre. Så hvad er mere naturligt end at bede naboen om hjælp. Han er nemlig lejemorder, og lever af at dræbe hverdagens monstre…
På trods af visse grafiske kvaliteter og nogle ganske spøjse kostumer har DUST BUNNY dog et grundlæggende problem. Bryan Fuller kan ikke helt finde ud af, om han vil lave en film for børn eller for voksne. Men i stedet for at lave en film for både børn og voksne, så sætter han sig mellem to stole og skaber han en film, der ikke for alvor virker tilfredsstillende for nogen.
Børn vil primært synes, at filmen er sær eller bizar, og den er for uhyggelig for små børn og for pjanket for store børn.
En stor del af filmen foregår også i det samme rum, og så voksen keder man sig bravt, trods nogle spøjse visuelle tiltag.
Sophie Sloan er egentlig okay i hovedrollen, men heller ikke så meget mere end det. Mads Mikkelsen virker simpelthen for fjoget som naboen, og Sheila Atim fungerer primært som en special effekt.
Bedst er egentlig Sigourney Weaver som Laverne, selvom rollen slet ikke er på niveau med birollerne i Mike Nichols ”Working Girl” og Martin Scorseses ”The Ice Storm”.
Caspar Phillipson og Line Kruse spildes i underbelyste biroller som Auroras forældre.
DUST BUNNY fremstår som et underligt hjemløst kæledyr, som man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med.
