DRIVE-AWAY DOLLS

★★★☆☆☆


Jamie har kærestesorger, men overtaler veninden Marian til at tage med på en udflugt til Tallahsessee. Sammen knytter de endog meget nære bånd, men turen tager også en vild drejning efter mødet med nogle åndsforladte kriminelle, og pludselig er et afhugget hoved og en samling kendis-dildoer en del af rejsebaggagen.

Margaret Qualley (“Once Upon a Time …in Hollywood”) og Geraldine Viswanathan (“Cat Person”) spiller de to eventyrlystne unge kvinder og blandt de stjerner, der dukker op undervejs bemærker man blandt andre Matt Damon og Pedro Pascal.
Ethan Coen holder sig ikke tilbage – heller ikke med vulgariteter – i sin instruktion, og det er faktisk ganske befriende, omend lidt udmattende i længden. Men filmens mod og uortodokse fortællestil fortjener en vis anerkendelse.

Nogen familiefilm kan man dog ikke kalde DRIVE-AWAY DOLLS, men som led i en druktur i byen kunne den muligvis godt retfærdiggøres. Titler som “Senatorens pik” eller “Drive-Away Dykes” havde nok givet et mere sandfærdigt indtryk af filmens indhold end filmens nuværende danske titel.