Den Jyske Opera gæstespiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene med en folkelig udgave af Wolfgang Amadeus Mozarts DON JUAN oversat til dansk af Simon Duus. Det er der kommet nogle kække rim ud af, og ord som ”Smuksak” og ”Manse” får en højest uventet renæssance. Gradvist sås der dog tvivl om, hvorvidt denne oversættelse yder de litterære kvaliteter i Lorenzo da Pontes libretto fuld retfærdighed.
Iscenesætter Dan Turdén har et langt stykke af vejen at have en humoristisk tilgang til DON JUAN, og Teit Samsø forsøger også at gøre ham mere sympatisk, end vi sædvanligvis ser. Kvindernes forgabelse i DON JUAN forekommer primært at være nostalgisk funderet, og i al fald snarere baseret på myten om DON JUAN end aktuelle erotiske meritter.
Der er mere liv i Leporello, som Simon Duus synger og spiller besnærende, og Johanne Højlunds varmblodige og velsungne Donna Elvira synes i grunden bedre tjent med ham. Vi får også et velkomment gensyn med Petter Moen (”Elskovsdrikken”), der lufter en af aftenens smukkeste stemmer i partiet som Don Ottavio.
Gudrun Dahlkvists indsats som dirigent virker mere rutineret end inspireret, men Copenhagen Phil er heldigvis altid være at lytte til i lighed med Det Jyske Operakor, men man kunne godt have brugt nogle overraskelser i Nina Franssons scenografi og kostumer.
Denne gennemført klassiske opsætning har heldigvis stadig publikumsappel, og Den Jyske Opera fortjener ros for en uprætentiøs opsætning af et tilsyneladende uopslideligt værk.
(Michael Søby)
