STiL/ART Kompagniet stiller skarpt på et vanskeligt emne som selvmord med deres seneste forestilling DØDEN OG ANDRE SJOVE TING, der p.t. gæstespiller på Krudttønden.
Stykket, der synes inspireret af Edward Albees mini-klassiker “Zoo Story”, er forfattet af Oscar Hernández Østergaard. Ikke uden et vis talent, men trods en fin afrunding for ujævn til for alvor at overbevise. Han spiller selv en af hovedrollerne som en mimiker, der optræder som guldstatue, og som pludselig får øje på en mand, der er ved at begå selvmord på en bænk.
Simon Nyboe er relativ naturlig i sit spil og har frem for alt en stille alvor i sig, der gør hans karakter fremstår nogenlunde troværdig. Men både han og i særdeleshed Oscar Hernández Østergaard overspiller fra tid til anden deres reaktioner, og mimikerens selvfedme skygger for vores sympati, indtil han begynder at tage sig af den psykisk skrøbelige unge mand.
DØDEN OG ANDRE SJOVE TING retter en konkret og relevant kritik af ventetiden, når et ungt menneske ringer til Livlinjen for at få akut hjælp. Men derud over er det mest empatien med andre mennesker, som stykket kredser om, hvilket er ligeså sympatisk, som det er forudsigeligt.
Gode intentioner slår langt fra altid til, og DØDEN OG ANDRE SJOVE TING vil desværre meget mere end det formår. Iscenesætter Emma Larsen har tydeligvis være på en vanskelig opgave, som hun forståeligvis ikke for alvor har kunnet løse, men en vis professionalisme bør man tilskrive forestillingen, selvom træerne ikke vokser ind i himlen.
Komponisten Kalle Tuborgh Solmers stemningsmættede guitarspil låner dog atmosfære til DØDEN OG ANDRE SJOVE TING, og det har den hårdt brug for.
(Michael Søby)
