Historien om DJ AHMET udspiller sig i en lille tyrkisk landsby i Makedonien. Her får 15-årige Ahmet ansvaret for familiens fåreflok, da hans får må til læge med hans lillebror Naim, der blev stum som følge af moderens død.
Men Ahmet drømmer ikke om at passe får, men om at lave musik og blive DJ. Der er bare meget langt fra den lille fattige landsby i Makedonien til storbyens pulserende natteliv, men man har vel love til at drømme og danse.
Georgi M. Unkovski, der selv har rødder i Makedonien, fik sit gennembrud på Sundance Filmfestivalen, hvor DJ AHMET blev belønnet for sin kunstneriske vision og Unkovski modtog endvidere festivalens publikumspris.
Arif Jakup yder en betagende præstation som Ahmet, som bare ikke er den unge mand, som hans far gerne vil have. Agush Agushev er en sand hjerteknuser som den døve lillebror Naim, og Dora Akan Zlatanova har en befriende selvstændighed som pigen Aya, som Ahmet er fascineret af.
Der gemmer sig en alvor i DJ AHMET, som bringer mindelser om Taviani-brødrenes guldpalme-vinder ”Padre, Padrone” (Min fader, min hersker). Men DJ AHMET gennemstrømmes også af lune og integritet, og man forlader biografen opløftet og oplyst.


