I 2012 grundlagde Sara Jordan DETOUR DANCE FESTIVAL, der bl.a. fokuser på at støtte, styrke og udvikle Street og Club Dance-miljøet i Danmark samtidig med, at man knytter nationale og internationale kontakter. 12 år senere fremstår festivalen mere relevant end nogensinde med sin fejring af det Afrikanske kontinents kulturelle mangfoldighed.
Denne torsdag aften sørger DJ Jolie for at slå stemningen an i Blaagaard Teatrets foyer, inden vi skal høre danseren og koreografen Julienne Doko (“W.O.M.B.”) fortælle om sin centralafrikanske baggrund og sin vej ind i det danske dansemiljø efter en dansekarriere, der har bragt hende til Frankrig, Canada og Brasilien.
Efter dette interessante indslag, som organisationen Another Life står som ansvarlig for, overlades scenen til danseren og koreografen Oliver Zohore. Det er faktisk 20 år siden, at den 7-årige Oliver begyndte at gå til HipHop. Efter at have fuldført sin danseuddannelse i Paris på Flow Dance Academy har han markeret sig om en af Danmarks mest opfindsomme moderne dansere og blev nomineret som årets danser af cphculture.dk for sin indsats i “Last Love Before Leaving Gravity” (Bådteatret, 2015). Sidste år opnåede han samme hæder for sin indsatser i to meget forskellige danseforestillinger, nemlig “Pas” på Aveny-T og “Natasja” i Operaen.
Nu får han så endelig sin solodebut som koreograf med SHADOWS OF HERITAGE. Frækt kommer han trippende ned ad trappen i Blaagaard Teatret, mens han småsynger en lille sang (Kai Normann Andersens “Den allersidste dans” fra filmen “Mød mig på Cassiopeia”), der snart gør hans rygsæk til dansepartner. Et originalt anslag med en kærlig hilsen til Kim Larsen, der også har indspillet sangen, og et typiske eksempel på, hvordan Oliver Zohore aldrig bare gør, hvad man forventer af ham.
Med danskheden på plads kaster Oliver Zohore i nogle fascinerende robotagtige bevægelsesmønstre afløst af nogle næsten uhyggelige spasmer. Men gemt bag en afrikanske maske og til tonerne af afrikansk musik frisættes hans kropssprog gradvist, og der kommer pludselig nogle sensuelle vug i hofterne, så selv numsen får sit helt eget liv. 25 minutters konstant opfindsom koreografi med talrige stemningsskift – også musikalsk, hvilket gav danseren Oliver Zohore mulighed for at vise sin enorme spændvidde indenfor moderne danseformer.
Sjældent han man set så mange nye facetter i en ny solo, og danset med dedikation og dristighed af en danser – og koreograf – i konstant kunstnerisk udvikling. Man må sandelig håbe, at Reumert-komiteen når at kigge forbi, inden festivalen slutter i aften, for Oliver Zohore har næppe nogensinde været bedre? En næsten fuldendt symbiose mellem koreografi og dans personificeret i Oliver Zohore på Blaagaard Teater.
(Michael Søby)
