Det er altid klogt at holde sig orienteret om programmet for det årlige Frederiksberg Festival, for det er altid indslag af høj kvalitet. Således også i år, hvor man en fredag ved middagstid kunne opleve et program med udgangspunkt i den finsk/svenske lyriker Edith Södergrans værker.
Det gav det god mening, at arrangementet fandt sted på Suomisvej i La Oficina hyggelige sal, da dagens oplæser Stina Ekblad rent faktisk er født i Finland. Vi regner hende dog efterhånden for dansk efter en lang række roller i danske film, på tv og teatret. Vi fik derfor både oplæsningerne på originalsproget og på dansk jvnf. en ny oversættelse af Edith Södergrans digte (Forlaget Turbine). Denne eftermiddag kunne man også erhverve sig Stina Ekblads selvbiografi ”Her bruser strømmen forbi” (Forlaget Multivers).
Mellem oplæsningerne gav både pianisten Katrine Gislinge og sopranen Henriette Bonde-Hansen eksempler på deres kunst til musik af bl,a, Edvard Grieg, Robert Schumann og den finske komponist Jean Sibelius med en sanselig billedmosaik som ledsager.
Der er en sarthed og en styrke bag Stina Ekblads formidling, der passer ideelt til netop Edith Södergrans forfatterskab, hvad enten digtene omhandler kærlighed, månen eller ingenting. Hendes stemme rummer hemmeligheder og i passager ligefrem mystisk, men kan i næsten sekund afspejle strejf af lykke eller en afgrund af den dybeste smerte. Alle havde ære af deres bidrag denne eftermiddag, men ingen mere end Stina Ekblad.
Derfor forekom det også aldeles uacceptabelt, at en kvinde på en af de forreste række sad og filmede eller tog billeder under det meste af arrangementet uden nogen form for hensyn til de øvrige publikummer. Hvis det var arrangørerne, der havde planlagt det sådan, bedes de venligst til næste år få den slags overstået til en prøve, inden selve arrangementet – eller i det mindste gøre opmærksom på, at mobiler skal være helt slukket, inden arrangementet går i gang.
(Michael Søby)
