Hvordan laver man dog en danseforestilling, hvor hovedpersonen kun har eet ben? Tivoli Balletteater har på det fortryllende Pantomime Teater med vanlig opfindsomhed fundet en enkel og elegant løsning, som kan forstås af både små og store
Det har næppe været nogen let opgave at overføre DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT til Pantomime Teatrets lille scene, men de sceniske løsninger serveres med en afvæbnende selvfølgelighed. Den store fisk, der sluger tinsoldaten rulles bare ind på en lille vogn med fire hjul af to dansende bølger – og det fungerer! Dina Bjørns legende stil i såvel iscenesættelse som koreografi komplimenteres af James Prices lette musikalske anretninger.
Hovedrollerne som tinsoldaten og danserinden er fortræffeligt besat med ranke Robert Thomsen og den delikate Lauréline Epaulard. Vincent Vernal sprudler som ilter trold, og som Toppen og Bolden fryder både Kaitlin Zeis og Carl Anton Rise Jacobsen.
Ligesom det øvrige legetøj har man velsignet dem med pregnante kostumer. Det er her i eventyrets land, at forestillingens berømte scenograf kan noget ganske særligt. Fra den velsignede løsslupne farvegalskab i såvel trolde- som papegøje-kostumet til den æstetisk smukke påfugl (gestaltet med lune af Jennifer Wagstaffe), den elegante gyngehest (stilfulde Laurie Nielsen) og den finurlige vandrotte (uforlignelige Tommy Edvardsen) viser Hendes Majestæt Dronning Margrethe II atter engang sit format som kunstner.
Det gav derfor også mening, at det ikke var aftenen før, at vor dronning var til teaterpremiere – på musicalen “Margrethe”, der ellers indeholdte en sang om de mange forskellige holdninger til dronningens kunst, inden “dronningen” selv kom til orde gennem sangen “Ta’ mig, som jeg er”.
For i sidste ende må dronningens arbejde tale for sig selv. Og kan man betragte hendes arbejde på denne forestiling som en scenografs og en kostumedesigners og ikke som en dronnings, så bør selv den sureste og mindst royale anmelder være i stand til at overgive sig. Det er nemlig ikke mindst scenografen og kostumedesigneren, der anslår det høje kunstnerisk niveau, som alle andre på denne produktion på bedste vis forsøger og formår at leve op til.
(Michael Søby)
