Forsøgsstationen på Sønder Boulevard i København danner det passende udgangspunkt for DEN SIDSTE UDFLUGT: En eksperimenterende teatertur fra vesterbro til valby i selskab med en gammel mand i kørestol og hans plejer.
Begge hedder Hans, men da manden i kørestolen spilles af en menneskestor dukke, kan man – trods en ikke ubetydelig fysisk lighed – godt kende forskel på dukken og den nænsomme skuespiller Øyvind Kirchhoff. Som plejeren Hans låner Øyvind Kirchhoff tilmed sin stemme til den dødsmærkede dukke, når denne vil meddele noget til selskabet.
Det viser sig at være en livsrejse, vi er på, og vi kommer blandt andet forbi den aldrende Hans’ barndomshjem. Længere nede af Sønder Boulevard vil gamle Hans gerne lægge en blomst uden for den bygning, hvor hans kusine omkom sammen med 10 andre. Bygningen blev i forbindelse med bombningen af Shell ramt af to vildfarne bomber, men en mindeplade minder os os ulykken.
Vi holde pause i den overvældende smukke J. C. Jacobsens Have – ikke langt fra Carlsberg Byen, inden vi begiver os videre til den lille skov, der markerer overgangen fra vesterbro til valby. Her finder vi det træ, hvor vor vært Hans mødte sit livs kærlighed. Vi markerer det med en hjertestyrkning (cognac- eller ingefærshot?) og slutter af med oplæsninger af gamle og nye digte.
Men så er eftermiddagens midtpunkt også træt og hans plejer tager ham med tilbage til hjemmet. Men forinden tager Hans’erne sig en svingom til den musik, som strømmer ud af kørestolens nederste del. I starten svensk jazz og Bethoven, men mod slutningen bliver det mere rytmisk og nutidig musik. For det gælder om at få noget ud af livet, ikke mindst på DEN SIDSTE UDFLUGT.
(Michael Søby)
