Lige siden Stine Schrøder Jensen fik sit gennembrud i ”Strip” på Folketeatret i 2001 har hun udviklet sit skuespillertalent, og som iscenesætter markerede hun sig med Ole Lund Kirkegaard-forestillingen ”Rødderne i hjørnehuset”, der vender tilbage til det royale skuespilhus næste år.
Thor Bjørn Krebs’ bearbejdelse af Ludvig Holbergs komedie om DEN POLITISKE KANDESTØBER forekommer derfor at være en indlysende opgave for den humoristiske kunstnerinde, men fremstår mere pjanket end sjov. Den politiske brod stikker sjældent dybt nok, selvom sammenligningen mellem pølseproduktion og politik i al fald rammer ganske godt. Skæg er også den ed, som kandestøberen Herman von Bremen skal afsige, inden han kan påtage sig opgaven som borgmester, fordi den i betænkelig grad minder om Else – pelse – pølsesnak.
Claus Riis Østergaard, der før har spillet tvivlsomme politikere, er et godt valg til titelrollen, og scenen, hvor han står alene på scenen med en mikrofon, udstiller lokalpolitisk inkompetence, så selv neglene på tæerne krummer sig i skam.
Malene Melsen yder blændende karakterkomik som hans yderst jævne viv Geske, men da først hun bliver borgmesterfrue kan også hun tale fransk… sådan da. I de hele taget er det de erfarne kræfter på teatret, som synes mest fortrolige med at spille Holberg.
Man fryder sig over, at Mikkel Bay Mortensen er tilbage på Odense Teatret, hvor alt for få fik lejlighed til at nyde hans præstation i ”Miraklet i Madrid” efter at hans akillessene blev revet over på premiereaftenen. Men heldigvis nyder man nu hans portræt af Gert Buntmager, som heller ikke optræder som et oplagt politisk talent.
Også Lars Simonsen og Klaus T. Søndergaard leverer komiske karakterer med bund i, mens de øvrige forsøger med svingende held at finde ind til Holbergs morskab. Men Holberg bliver ikke bedre af at blive råbt, og manierede attituder gør det ikke ud for skuespil.
Flere af de kulørte kostumer har vittige detaljer, men kønt er det sjældent at se på. Ludvig Holbergs tekst er heldigvis i sig selv ret farverig, så mon ikke de fleste alligevel får en fornøjelig aften? Herman og hans Geske har tydeligvis sidestykker i vor tids politiske verden – og ikke kun på lokalplan.
(Michael Søby)
