DEN LILLE HAVFRUE

★★★★★☆

Animationsfilmen om “Den lille havfrue” blev begyndelsen til en ny æra for filmselskabet Walt Disney, der kulminerede med “Skønheden og udyret”, den første animationsfilm, der opnåede en nominering som årets film. Siden har Disney-studioerne forsøgt at forny en række af disse nyklassikere i live action-udgaver med “The Lion King” som den hidtil mest interessante.

Nu er det selveste Rob Marshall (manden bag Oscar-triumfen “Chicago”) , der har fået æren af at instruere live action-udgaven af DEN LILLE HAVFRUE, og det er der kommet en imponerende men ikke ganske problemfri film ud af.

H. C. Andersen citeres i filmens begyndelse, og det er klogt, for herefter er der ikke meget tilbage af Andersens eventyrklassiker, men dets inspiration bliver i det mindste anerkendt.

Da det er havfruer, vi har med at gøre, så har det naturligvis været nødvendigt at animere alle scenerne under vandet, og det gør uheldigvis, at flere af havfruerne har fået så kunstig en fremtoning, at de kunne være med i “Forstadsfruer”. Men heldigvis er filmens hovedkarakter den mest naturlige af dem, og synger kan reality-stjernen Halle Bailey også.

Javier Bardem nyder tydeligvis at agere den imposante Kong Triton, og Melissa McCarthy har også en fest som havgassen Ursula. På landjorden får Ariel selskab af en komisk duo bestående af mågen Skralde og krabben Sebastian (veloplagt indtalt af henholdsvis Awkwafina og Daveed Diggs). Hendes flotte prins portrætteres beskedent af Jonah Hauer-King (der gjorde et sympatisk indtryk i mini-serien “Little Women” overfor blandt andre Angela Lansbury).

I lighed med Skralde og Sebastian er Jonah Hauer-King velsignet med to af de fire nye sange, som Lin-Manuel Miranda har æren for. Det var ham, der skrev og komponerede Broadway-hittet “Hamilton” og den vitale musical “In The Heights” og som formodentlig ville have vundet en Oscar for sangen “We Don’t Talk About Bruno” fra “Encanto”, hvis ikke Disney-folkene havde indstillet en anden sang fra samme film.

Den tilstræbte etniske diversitet vil givet øge filmens muligheder i Oscar-sammenhæng til næste år nu hvor Oscar-reglerne igen er lavet om for at imødekomme tidens trend. Men flere af de animerede ansigter virker dog sært ensartede efter at have været igennem samme computerproces, så det endelige resultat også synes at modvirke diversiteten.

Men DEN LILLE HAVFRUE fremstår mest af alt som en storslået farvestrålende og musikalsk underholdningsfilm, som kun Disney-studioerne efterhånden kan lave dem, og dens skamløse romantik skal nok medvirke til at gøre den til en publikumssucces. Alan Menkens sange holder stadig vand, og selvom en spilletid på henved to-en-halv time forekommer at være i overkanten for en familiefilm, så skal man slet ikke udelukke, at filmen på verdensplan alligevel får dækket sine Titanic-store omkostninger og går i plus.

Der er grund til at glæde sig over indsatserne i den dansksprogede udgave, som i det mindste havde fortjent en selvstændig pressevisning.

Annelie Karui er ganske vist rigelig sødladen i replikken, men lever vokalt op til udfordringen som Ariel i de store sangnumre. Også Thomas Meilstrup har sin force i sangen, men Ken Vedsegaard gør, hvad han kan, for at leve op til Javier Bardems format som Kong Triton.

Wafande Jolivel morer som krabben Sebastian, omend hans accent forekommer noget svingende. Lise Baastrups Skralde er et festfyrværkeri – ikke mindst i en skæg ny sladder-sang.

Men det er naturligvis Sara Gadborg, der fik en form for gennembrud i rollen som Ursula i Operaen, som faktisk overgår den originale Ursula med samme vokale overskud, der nyligt udløste en Reumert-nominering for sceneindsatsen i “Grease”. Sara Gadborg er i sig selv et godt argument for at vælge den danske version af DEN LILLE HAVFRUE.