Franz Léhars klassiske operette er tilbage på Operaens store scene i Adam Price og Kasper Holtens gennemgribende forvandling – med førstnævnte ansvarlig for sangtekster og dialog, mens sidstnævnte har stået for iscenesættelsen. DEN GLADE ENKE 2.0 er heldigvis stadig en storslået, vittig og tidstypisk forestilling med Line Kromann som genopsætningsinstruktør.
Er man gået for vidt – musikalsk som dramatisk? Ja da, men det tilgiver man gerne, når resultatet præsenteres så generøst og imødekommende som her.
Vi er i en teaterverden, som scenografen Steffen Aarfing har realiseret i form af to overdådige halvkugler med ødselt fyldt. Tilsammen en lækkerbisken af en Mozart-kugle – undskyld, Léhar-kugle, hvor det imponerende ensemble slår sig løs i Ida Marie Ellekildes befriende kønsforstyrrede kostumer.
Dirigenten hedder denne gang Keren Kagarlitsky og også hun giver musikken vinger, og både Det Kongelige Kapel og Operakoret er i hopla på denne premiereaften.
Sine Bundgaard synger fortræffeligt som enken, der i denne opsætning fremstår mere manipulerende end glad. Anders Kampmann har også en flot røst som Danilo, der har meldt sig til realityshowet “Gift ved første knald” for derved at kunne erobre et nyt publikum. Kampmann har dog endnu ikke helt sammen sceniske charme som Palle Knudsen, men at der er over 20 års aldersforskel på det genforenede par gør mindre i en opsætning som denne.
Morten Staugaard er som teaterfrikadellen Zeta ganske ustyrlig – og med en virkelig skræmmende moderbinding. Som hans djøffer, den insisterende frøken Nielsen (gæt selv fornavnet!), opnår Lise Bostrup en personlig succes, for – lad os se det i øjnene – gud er djøffer!
Dénise Beck, Gert Henning-Jensen og en forrygende ekviperet Bente Eskesen lyser alle om i ensemblet, og bidrager til at gøre DEN GLADE ENKE 2.0 til en sand festaften. Her er præcise hug til den aktuelle politiske situation for kulturlivet, og takket være Kasper Holten og Adam Price sker det ikke med bøjet nakke.
Nu mangler vi bare, at landets mangemillionærer – og der bliver stadig flere – tager ved lære af DEN GLADE ENKE 2.0, og giver landets mest trængte teatre de økonomiske løft, de har brug for lige netop nu. Operaen burde dog kunne klare sig i en rum tid, for DEN GLADE ENKE 2.0 både ligner og lyder som et tilløbsstykke.
(Michael Søby)
