Det Kongelige Teater opnåede for få år siden en stor velfortjent succes med deres overdådige familieforestilling ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” baseret på Jakob Martin Strids populære børnebog af samme navn. Nu gør man et nyt forsøg med hans gigantiske bog om DEN FANTASTISKE BUS, der har nogenlunde samme vægt som et lille spædbarn.
Vi møder Taku og Spir, der bor i Ahnstarr City sammen med deres venner. Deres små træhuse ved havnen skal rives ned og Fru Fribo er meget bekymret for Lille Timo har fået høj feber. Men i drømmelandet Balanka gror en safran-lilje, der måske kan gøre Lille Timo rask. Derfor tager venner en beslutning, og sammen bygger de en bus, så de kan rejse til Balanka for at redde Lille Timo.
Men på ejendommelig vis nægter teatermagien for alvor at indfinde sig på Skuespilhusets store scene. Anastasia Holst Nørlund har både dramatiseret bogen, skrevet sangtekster og manuskript samt iscenesat, og det har måske været for meget denne gang, for det er indlysende svagheder i både tekst og realisering. Budskaberne tynger og morskaben vil bare ikke indfinde sig i tilstrækkelig grad.
Astrid Lynge Ottosens kostumer er mere grimme end sjove, og så fantastisk fremstår bussen altså heller ikke. Man kan selv med sin bedste vilje ikke genkalde en strofe af Julian Berntzens melodier efter forestillingen, og de flade ord, der ledsager musikken, gør kun ondt værre. En dansetrio i grimme tyl-dragter kæmper forgæves i forestillingens værste nummer, og selv det høflige premierepublikum undlader at klappe.
Jonathan Bergholdt Jørgensen og Karla Rosendahl er heldigvis kære som Taku og Spir, og der er også enkelte af de øvrige medvirkende, der får mulighed for momentvis at shine undervejs blandt andre Mads Rømer Brolin-Tani, Kitt Maiken Mortensen og ikke mindst Morten Brovn.
Men man skal ikke være ked af, at forestillingen stort set er udsolgt på forhånd, for så kan man bruge sine penge på en anden af Det Kongelige Teaters børneforestillinger, ”Rødderne i hjørnehuset”, som de yngste gæster med garanti vil more sig mere over, og ellers er der så mange andre steder, hvor man nyde sprudlende børneteater, som fortryller sin målgruppe.
(Michael Søby)
