Abdel Sellous selvbiografi “Tu as changé ma vie” dannede grundlaget for Olivier Nakache og Éric Toledanos filmkomedie DE URØRLIGE (“Intouchables”) fra 2011. Nu har Kim Bjarke bearbejdet historien til en teaterudgave, som Folketeatret sender på turné med Arian Kashef og Preben Kristensen i hovedrollerne.
Komedien handler om mangemillionæren Philippe, der efter en ulykke er blevet lam i hele kroppen bortset fra hovedet. Han er tilsyneladende henvist til en kedelig eksistens, men da han hyrer den arbejdsløse ghetto-rod Driss som personlig hjælper sker der forandringer. Også for Driss.
Faren ved at vælge en så populær komedie som forlæg ligger i at skulle leve op til forventningerne. Men selvom DE URØRLIGE i sin sceneversion ikke er lige så lårklaskende morsom som filmen, så kan Folketeatrets opsætning godt stå på egne ben i Kim Bjarkes empatiske iscenesættelse.
Omar Sy og François Cluzet var mageløse i filmen, men Arian Kashef og Preben Kristensen er på deres egen måde aldeles fremragende i deres samspil. Man mærker en gensidig respekt vokse mellem dem, og selv når Driss på sin egne håndfaste måde får Phillippe ned fra massagebriksen, sker det med lune. Scenen udløste også aftenens sjoveste replik fra en kørestolsbruger blandt publikum til sin hjælper: “Sådan skal du ikke behandle mig”.
Kvinderollerne var ikke specielt interessante i filmen og de er ikke blevet bedre i teaterudgaven, men Jeanette Binderup-Schultz og Amanda Radeljak lyser op på dansegulvet i munter koreografi. Troels Malling og Jesper Riefensthal har mere at arbejde med i de mandlige biroller, og får maksimalt ud af materialet.
Camilla Bjørnvads scenografi tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til den vanskelige sal i Grøndalscentret, hvor forestillingen havde premiere, og der er 30-40 pladser i salen, hvorfra man næppe kan se andet af Preben Kristensen end hans i denne sammenhæng lamme tæer, når han ligger på massagebriksen. Så måske man med fordel kunne vende ham om, eller rykke briksen længere ind på scenen, så alle publikummer kan nyde hans ansigtsudtryk i de scener. Det bør også være muligt for folk, der vælger ydrepladser at få fuld udbytte af en forestilling, men det kan være, at problemet bliver løst, inden eller mens forestillingen drager på turné.
For man vil ikke gå glip af nuancer i Arian Kashef og Preben Kristensens mindeværdige præstationer, og man har ligefrem indtrykket af, at de to gør hinanden endnu bedre undervejs. Nyd dem, når de kommer forbi dit teater eller når de vender hjem til Folketeatret senere på sæsonen.
(Michael Søby)
