DE TRE SMÅ GRISE

★★★★☆☆

Fredericia Musical Teater laver ikke kun kvalitetsteater for voksne, men har også gjort en stor indsats for, at familiens yngste medlemmer kan opleve musicals i børnehøjde.

DE TRE SMÅ GRISE (”The Three Little Pigs”) rummer flere iørefaldende sange af komponisten George Stiles og en morsom libretto af Anthony Drewe. Flere af de medvirkende fra Mads M. Nielsens underholdende opsætning fra 2021 er med igen blandt andre Lars Mølsted, der brillerer som den store stygge ulv med rock og rul i krop og stemme. Lars Mølsted er simpelthen i en klasse for sig

Desværre må vi undvære Bjørg Gamst, der fejrede sit 10-års jubilæum i rollen som de tre små grises mor. Christina Elisabeth Mørkøre gør dog, hvad hun kan i rollen i den nye opsætning, men trods et vis komisk talent kan det ikke skjules, at de høje toner volder hende besvær.

Thor Vestergaard og Jacob Damgaard Ditlev er tilbage som grisene Schwein og Stig, og de får selskab af Laura Wildt, der havde personlig succes med sin egen musical ”Jeg skulle være holdt op med at ryge” bl.a. på Aveny-T, og som på Fredericia Musical Teater har overtaget rollen som den tidligere grisling Nee efter Nanna Rossen.

Ved dagens repremiere var der stadig noget overgearet over de tre titelrolleindehavere, men det er formodentlig væk, når premierenerverne har lagt sig og forestillingen finder ro.

DE TRE SMÅ GRISE er stadig en fornøjelig teateroplevelse, der på pædagogisk vis lærer de mindste gæster navne på dyrebørn og deres forældre. Men heldigvis ikke for pædagogisk. Det første hus, der bliver blæst omkuld er således det bæredygtige…

(Michael Søby)