Danmarks bedste cabaret finder man p.t. i Bogense på Café 44. Den uovertrufne cabaret-duo Kim Hammelsvang og Betty Glosted hittede for nogle år med en gennemmusikalsk og meget morsom nordisk cabaret, og nu overgår de sig selv med en overdådig hyldest til DE BRØLENDE 20’ERE.
Første akt fokuserer især på periodens danske numre, men “Singin’ In The Rain” må naturligvis snige sig ind, selvom mange fejlagtigt tror, at den stammer fra 50’er-musicalen af samme navn.
Scoopet bliver dog nogle oversete perler fra den danske revyskat. Kim Hammelsvang er fuldkommen virtuos i sin beretning om “Frk. Vipstjært i nævningetinget”, et næsten glemt Osvald Helmuth-nummer med rødder helt tilbage til Charlottenlund Revyen 1926. Sixtus Miskovs melodi til “Den spillemand snapped’ violen fra væg” fik her nyt liv.
Betty Glosted får i den grad lattertårerne til at trille som den lille pige, der bliver sendt ud og lege, når hendes mor skal have en ny mand på besøg. “Peter kom ned og leg” blev i 1927 fremført af Marie Brandstrup og Valdemar Schiøler-Linck i Norrebros Vinterrevy, og Jacob Gades muntre melodi klæder Aage Steffensens vittige tekst.
I Arvid Müllers “Sådan er’ed jo” (også kendt som “Degnen fra Nørrebjert”) viser Kim Hammelsvang og Betty Glosted, hvorfor de er landets førende cabaretduo. De ligefrem kravler rundt på hinanden – både fysisk og verbalt med en fortrolighed, der vitterlig er enestående, og smutter der en replik, får de det vendt til deres fordel, og publikum kvitterer med udelt begejstring.
Efter pausen bliver ikke bare tonen, men også fremtoningen anderledes. De flydende kønslige grænser, der i den grad præger nutiden, var allerede en kendsgerning for 100 år siden (før censuren!). Ikke mindst i de tyske cabaret’er viste man vovemod jvnf. Bob Fosses mesterværk “Cabaret”, som heller ikke glemmes her.
Kim Hammelsvang og Betty Glosted fanger i den grad stemningen fra de dekadente tyvere, når de synger nogle af tidens schlagere fra bl.a. “Laser og pjalter”. Ikke nogle fade hygge-versioner, men derimod med den helt rigtige farlighed, der yder originalmaterialet maksimal retfærdighed.
Iført en virkelig flot Gatsby-agtig kjole kan Kim Hammelssvang se på de forsvarsløse mænd og kvinder i Bogense, så de kommer til at tvivle på deres egen seksualitet.
Der er ikke mange, der formår at synge Marlene Dietrichs sange, men Betty Glosted gør. Heller ikke Glosteds “La Garconne” er set bedre siden Liva Weels dage.
Pianisten Ulf Starup er en eminent støtte for de to fortræffelige kunstnere, og cafeens nye ejer Martin Massenbach har lavet en velfungerende scenografi, der klæder det hyggelige lokale.
DE BRØLENDE 20’ERE fremstår således som en utvetydig triumf, og fortjener at blive set af et stort publikum – også af folk udenfor bygrænsen til Fyns mindste købstad.
(Michael Søby)
