Det engelsksprogede Københavns Shakespeare Kompagni afrunder den Patriark-trilogi, der begyndte med ”Konge, Henrik” og ”Prospero”, med en velspillet udgave af Joseph Sherlocks DAUGHTERS OF LEAR.
Fælles for disse tre stykker er, at de kredser omkring konkrete skuespil af William Shakespeare – i særdeleshed ”Henry V.”, ”The Tempest” og ”King Lear”.
På The Deer and Rabbits intimscene i en kælder på Øster Søgade i København mødes Kong Lears døtre for at forholde sig til deres fars planer om at abdicere og dele landet mellem dem.
Goneril, den ældste af døtrene, synes opslugt af vrede, men man aner også en kynisk natur bag aggressionerne i Christina Hildebrandt stærke portræt.
Regan, den mellemste søster, fremstår som forestillingens mest komplekse karakter i Sarah Dahl Hasselgrens raffineret tvetydige præstation, der må rangere blandt hendes bedste. Regan kan virke tilforladelig, men er i virkeligheden den mest beregnende af Lears tre døtre.
Cordelia (et nyt bekendtskab ved navn Josephine Due Feit) har som den yngste søster alle ungdommens dårskaber, men i sidste ende er hun den af søstrene, der har størst integritet og derfor den, som har mest at tabe.
Joseph Sherlock har iscenesat med en udsøgt sans for det shakespearske univers, hvilket også kendetegner det manuskript, som Sarah Dahl Hasselgren og han har skrevet. Sarah Dahl Hasselgrens delikate kostumer bidrager ligeledes positivt til helheden.
Der går muligvis lidt for lang tid, før alle Lears døtre er samlet på scenen, men sprogligt har de to dramatikere ramt tonen fra Shakespeares ”King Lear” forbløffende godt.
DAUGHTERS OF LEAR er ærefuld afslutning på patriark-trilogien og samtidig en manifestation af, at Københavns Shakespeare Kompagni er kommet for at blive.
(Michael Søby)
