Kaspar Rostrups DANSEN MED REGITZE (baseret på Martha Christensens elskede roman) er stadig den eneste danske film, der har vundet samtlige fem hovedpriser ved en Bodil-uddeling: Bedste film og de fire skuespillerpriser. Filmen blev tilmed Oscar-nomineret i 1990 i kategorien bedste udenlandske film (i dag kendt som bedste internationale film) og opnåede nærmest øjeblikkelig klassikerstatus.
Derfor kan det ikke undre, at der er gået så lang tid, før at nogen har vovet at omsætte historien til en sceneversion, men vi skal prise os lykkelige for, at det nu er Skuespilhusets faste iscenesætter Anna Balslev, der har dramatiseret teksten og iscenesat den med friske øjne.
Scenografen Laura Løwe har forandret Mellemgulvet, Skuespilhusets mellemstore scene, så publikumsrækkerne er placeret både foran og på siderne af den diskret roterende drejescene, der gør det muligt for alle at se (næsten) alt. Samtidig giver det mulighed for, at forestillingens bipersoner – spillet med fysisk opfindsomhed af Freja Klint Sandberg og Simon Kongsted (begge fikst assisteret af koreografen Sebastian Kloborg) – kan få nærkontakt med publikum, når de bevæger sig udenfor Karl Aage og Regitzes hjem.
Det, der startede med en dans, bliver til et langt liv sammen for Karl Aage og Regitze. Et liv, domineret af Regitze, der dog næppe havde fået plads til at blomstre, hvis det ikke var for Karl Aages hengivende. Utroskab slap de ikke for i samlivet, men kærligheden mellem dem var i sidste ende stærkest.
Uden at skygge for Ghita Nørbys Regitze i filmen (for det lader sig ikke gøre), formår Maria Rossing at skabe sin egen Regitze, der også kan være en belastning for sine omgivelser, men som rummer en integritet og et mod, man må beundre. Tidligere på sæsonen leverede Maria Rossing en virtuos præstation på Betty Nansen Teatrets Edison-scene i ”Kejseren af Portugalien”. Men vi har aldrig set hende spille finere end i DANSEN MED REGITZE.
For Nicolaj Kopernikus er der decideret tale om et tiltrængt scene-comeback efter at de stadig mere problematiske ”Klassefesten”-film og andre fladpandede folkekomedier har domineret for meget på CV’et. Rollen som Karl Aage er hans hidtil største teaterudfordring, og Nicolaj Kopernikus kvitterer heldigvis med karrierens bedste præstation. En tilsyneladende lille og beskeden mand, der dog indeholder store og stærke følelser – alle knyttet til sit livs Regitze. Hans afsluttende enetale efterlader publikum med våde øjne – uden at Kopernikus et sekund forfalder til det rørstrømske.
DANSEN MED REGITZE er en endnu en sejr for det royale skuespilhus og skuespilchefen Morten Kirkskov.
