Anne Zacho Søgaard skabte i efteråret ARENDT, en af sæsonens mest intelligente forestillinger på Aveny-T. Derfor er der naturligvis også store forventninger, når hun på Sort/Hvid lader dansepesten bryde ud og smitte publikum, så også de kan fortrænge alverdens lidelser.
Et spændende koncept, der desværre ikke samler sig helt, men om ikke desto mindre er interessant og seværdigt. Det skyldes ikke mindst 50-års jubilaren Hanne Uldal, der med sin dragende sirenesang får lokket næsten alle gæster ud i dansen og ind i et andet lokale.
Hanne Uldal regnes stadig som den bedste danske Sally Bowles nogensinde i “Cabaret”, og det var derfor smukt, da hun mange år senere endelig vandt en Reumert for karakterrollen som Frauline Schneider ligeledes i Cabaret. I de mellemliggende år har hun også forgyldt mange prægtige musikforestillinger bl.a. “Black Rider” og “Pigen med paraplyerne” på Betty Nansen Teatret, og selvom “Dansedybet” ikke er på samme niveau, så er Hanne Uldals kunstneriske nysgerrighed og ydeevne intakt. Hun kan både synge, danse og sige replikker med format og overbevisning, og når hun er på, så er publikum det også.
Tenoren Mathias Monrad Møller er velsignet med en fin operastemme, mens Nini Julia Bang har en udpræget sans for folkemusik, så længe hun undgår de mest skingre toner. Musikledsagelsen begrænser sig til en violin, men de afsluttende a cappella-sange er faktisk de smukkeste, og Matilde Böcher fortjener ros for sine stilrene kompositioner.
Forestillingens overraskelse er en forvokset syngende gedebuk med militærstøvler og blomster i manken samt en broderet dug over ryggen. Skønt at man stadig kan forbløffes i teatret.
Jo, man får danset lidt, hvis man vil, men ikke nok til, at man for alvor kan kalde DANSEDYBET for en danseforestilling. Der er snarere tale om et spøjst eksperiment med folkemusiktraditionen som omdrejningspunkt. Det kan noget, men kan det nok? Det må være op til den enkelte at vurdere, men med Hanne Uldal i front bør alle forbehold i sidste ende fortone sig. En vis kuriøs charme kan man i al fald ikke fratage DANSEDYBET.
(Michael Søby)
