Holstebro Teaters dansekompagni er atter på banen – denne gang med en ungdommelig turnéforestilling, hvor seks dansere afspejler kærlighedens veje og vildveje på tværs af kønnene – i pardans, gruppedans og solodans.
Med Lise Marie Birch & Lars Frimann som scenografiske konsulenter skaber koreografen Mikkel Alexander Tøttrup og hans mediscenesætter Rikke Frigast Jakobsen en sanselig forestilling i et hjem, hvor alle bevæger sig omkring på kryds og tværs – men hvor de også mødes i fællesskab.
Den normative tosomhed har dog sine udfordringer for alle, og hvad nu hvis det ikke er løsningen for disse mennesker lige nu. Måske er det ikke den rigtige, man er sammen med lige nu, selvom man holder af hinanden? Måske er det en anden form for seksualitet, man drages mod? Måske lokker friheden med skiftende partnere via internettet mere i øjeblikket?
Det er blot nogle af de overvejelser, man kan gøre sig, når man ser DANCING ON MY OWN, og forestillingen appellerer tydeligvis til det unge publikum, der har indtaget de forreste rækker i Magasinet i Odense.
Musikken er da også domineret af den svenske popstjerne Robyn (alias Robin Miriam Carlsson). Sange som ”Hang with me”, ”Call your girlfriend”, ”Stars 4-ever” og ”Honey” indgår således i forestillingen, men det er naturlig ”Dancing On My Own”, som vi i mere end en forstand tager med os.
De unge kan relatere umiddelbart til Robyns sange, men de udfordrer måske ikke de unge så meget som f.eks. em danseforestilling med Kate Bush-sange ville have gjort? Kate Bush startede faktisk selv som danser, og hendes selvproducerede sange har en anden kompleksitet og et mere raffineret musikalsk univers, der tilsammen kunne have lånt en større dybde til en danseforestilling, end Robyns sange trods alt kan.
Men på de givne præmisser er DANCING ON MY OWN blevet en fin, underholdende og momentvis rørende danseforestilling, der bekræfter Holstebro Teaters dansekompagnis høje status. De seks dansere fortjener da også alle at blive nævnt: Igea Noioso, George Burton, Carley Lund, Oksana Maslechko, Lorenzo Giovanetti og Tshepo Zasekhaya.
Tak for dansen.
(Michael Søby)
