Karakteren DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER har rødder helt tilbage til den feministiske tv-satire “Emmas dilemma” og blev skabt i et samarbejde mellem Lotte Svendsen og Mette Horn. Nu vender karakteren tilbage i triumf med Lotte Svendsen som manuskriptforfatter og Mette Horn som stjerne.
Man konstaterer med glæde, at ingen af de damer har mistet deres saft og kraft. Lotte Svendsen forstår virkelig at vride nogle festlige sproglige uforskammetheder ud af DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER i takt med at denne erfarer, at ingen af de VIPs, venner og familiemedlemmer, hun har inviteret til sin 60-års fødselsdag, har tænkt sig at møde op. Men så er der jo heldigvis så meget desto mere rødvin til værtinden.
Musikeren Torben Steno, den belastede og belastende underbo (Christiane Bjørg Nielsen) og den kønsligt tvetydige hjemmehjælper (Sophie-Marie Jeppesen) sørger dog for, at DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER alligevel får besøg på den runde dag.
Mette Horn yder en af sine mest virtuose scenepræstationer som DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER, fordi vi gradvist aner den dybe smerte bag de talrige udfald mod alt og alle. Ingen tvivl om, at denne kvinde er blevet sin egen værste fjende, fordi hun aldrig rigtig er kommet sig over sin nat med sangeren Björn Afzelius!
Torben Steno er et hyggeligt bekendtskab, når han holder sig til at spille og synge, og Christiane Bjørg Nielsen er bedst som mand, og når hun synger en arabisk udgave af “Du er ikke alene”. Sophie-Marie Jeppesen ligner virkelig Børge fra Olsenbanden til forveksling, men hendes replikbehandling synes endnu ikke at være på højde med sangstemmen.
Der er også som om, at disse gæster primært har til opgave at give DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER pauser i talestrømmene, og måske havde forestillingen i højere grad virket som en helhed, hvis den var forblevet en monolog?
Men med Mette Horn i centrum – godt støttet af Lotte Svendsen verbale festfyrværkeri og Christoffer Berdals diskrete iscenesættelse – bliver DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER alligevel en succes. Marianne Nilssons detaljerige scenografi med en fin brugbar altan får tilmed antydet det liv, der kunne have været for DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER.
(Michael Søby)
