Den 12-årige pige DALVA bliver pludselig anbragt på et bosted for børn, der har været udsat for en eller anden form for omsorgssvigt. Den lille pige er rystet, og savner den far, som hun har boet sammen med, siden hendes mor forlod dem.
De andre på bostedet synes hun opfører sig mærkeligt, fordi hun klæder sig som en voksen kvinde og bruger sminke, og hun får da også opmærksomhed fra flere af drengene og drengepigen Samia. Men DALVA begynder at rette sin opmærksom mod en ny voksen mand, sagsbehandleren Jayden.
Emmanuelle Nicot har skabt en mageløs film om et uhyre vanskeligt emne, nemlig overgreb mod børn. For det lykkedes instruktøren at undgå alle klichéer og samtidig bryde en lang række tabuer og vragforestillinger.
Pigen DALVA forstår ikke umiddelbart, hvad der er sket med hende, og det er ganske rørende at følge hendes erkendelsesrejse. Samtlige karakterer fremstilles nuanceret, men uden den helt rigtige pige i titelrollen var det aldrig gået.
Zelda Samson er fænomenal god som den lille pige, der er blevet opdraget til at tænde begær hos en voksen mand. Vi forstår hende vrede og hendes desperation, men med støtte fra Samia og Jayden aner vi et håb, og da først moderen kommer på banen igen, begynder Zelda gradvist at forstå det store historie.
Fanta Guirassy som Samia og Alexis Manenti som Jayden yder følsomt birollespil, men Zelda Samson er helt i særklasse og fik da også en fornem talentpris i Cannes. DALVA blev endvidere belønnet med den internationale kritikerpris på verdens vigtigste filmfestival, så snyd ikke dig selv for denne øjeåbner af en film, som både Dardenne-brødrene og Ken Loach ville have været stolte af at lægge navn til.
