På Randers Teater har man fået opbygget en tradition med nogle små skægge og uprætentiøse musikforestillinger. der tydeligvis er populære hos modne publikummer.
De muntre rimsmede Jan Svarrer og Jannik Fuglsang, der sidste år opnåede en nominering som årets revyforfattere for inflations-nummeret ”Spidsen af en jetjager” fra Rottefælde Revyen, har skrevet en kærlig og varm historie om rockmusikkens indtog i Randers. Kapelmester Jacob Venndt giver den musikalsk fylde med fornemmelse for datidens ørehængere.
Udgangspunktet er tre flyttekasser fra USA, der pludselig lander i byens lokalhistoriske arkiv. Har finder man bl.a. dagbøger, plader, plakater, avisudklip og et gammelt ur, der peger tilbage til 10-året fra midten af 1950’erne til midten af 1960’erne, hvor der boede to forelskede unge ved navn Jørgen og Lisbeth i Randers.
De spilles indtagende af Troels Malling og Tine Gotthelf, der begge kan synge, hvad enten man er til Elvis Presley, Otto Brandenburg eller Brenda Lee, Men der er også en ægte sødme i deres fælles scener, og det er i sidste ende, hvad gør DA ROCKEN KOM TIL RANDERS nærværende på et dybere plan, end man normalt oplever i forestillinger af denne type.
Birgitte Næss-Schmidt har også kælet for detaljerne i sin iscenesættelse, og når hun lader Troels Malling og Tine Gotthelf spille andre karakterer – også af andre køn – sker det med lune og ikke ubetydelige glimt i øjnene.
Publikum nyder tydeligvis de lokale henvisninger i DA ROCKEN KOM TIL RANDERS, men en indlagt mini-quiz virker som en træls showstopper undervejs, og burde være placeret i en intro til forestillingen eller i pausen. Men det ændrer ikke ved, at DA ROCKEN KOM TIL RANDERS er en fornøjelig oplevelse, der understreger vigtigheden i også at lave lokalt forankret teater.
(Michael Søby)
