Efter 13 år på Vendsyssel Teater – heraf 10 som direktør – har Lars Sennels valgt at forlade Vendsyssel Teater for at søge andre udfordringer. I hans regeringstid har nordjyderne ikke blot fået en spritnyt teater og samtidig adgang til flere forestillinger end nogensinde. Fine anmeldelser og Reumert-priser har også lokket folk fra andre dele af landet til det nordjyske teatermekka, så det er i den grad en mand med resultater, som nordjyderne nu må sige farvel til.
Han slutter sin sidste sæson af med en forestilling, der på mange måder understreger Vendsyssel Teaters særkende i denne periode, nemlig Bertolt Brecht og Margarete Steffins alt for sjældent spillede skuespil ARTURO UIS UHINDREDE VEJ TIL MAGTEN (“Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui”).
Multikunstneren Madame Nielsen har stået for oversættelsen, iscenesættelsen er lagt i hænderne på Sigrid Johannesen, der har bearbejdet den i samarbejde med Ditte Bladt-Hansen, og resultatet lyser netop af det økonomiske vovemod og den kunstneriske dristighed som har præget Vendsyssel Teater.
Af alle de mange fremragende Brecht-forestillinger, vi har set i Danmark i de senere år, forekommer dette at være den modigste. Sigrid Johannesens opsætning mixer film og teater ved at tage os med til optagelser af en klassisk film noir om gangsteren Arturo Uis ufine metoder på sin vej til magten. Hans-Dieter Hosalls hypnotiske underlægningsmusik låner den helt rette film noir-atmosfære til forestillingen.
Sigrid Johannesens leger frækt med grænserne mellem illusion og virkelighed, og i passager er også publikum desorienteret, mens vi er vidne til Uis bestialske metoder uden at gøre andet end at klappe af ham, når det kræves af os.
ARTURO UIS UHINDREDE VEJ TIL MAGTEN bliver en raffineret skildring af folkeforførernes taktik og befolkningers ofte apatiske reaktioner på samme. Vi behøver ikke kun at kigge til udlandet for at finde spejlinger af denne fremgangsmåde, og et ækelt valgindslag minder os om, hvor let et bytte også vi kan være.
Tina Gylling Mortensen, der vandt cphculture.dks birollepris for sin indsats i “Den kaukasiske kridtcirkel” på Republique, er forestillingens skræmmende midtpunkt, et monumental portræt af det tidløse magtmenneske.
Omkring hende får vi flere fine birollepræstationer af blandt andre Peter Flyvholm og Søren Højen i Frederikke Dalums foranderlige scenografi, hvor vi både er til stede ved optagelserne samtidig med at vi ser, hvad der rent faktisk bliver filmet. En genial løsning, der understeger, at alle ikke nødvendigvis ser alt på samme tidspunkt.
Lars Sennels kunne således ikke ønske sig en mere passende forestilling som farvel til sit elskede teater. Så har man mod på et sjældent og særegent teaterudspil, bør man ikke betænke sig, men øjeblikkeligt løse billet til ARTURO UIS UHINDREDE VEJ TIL MAGTEN, inden det er for sent.
(Michael Søby)
